anmeldelse v. Bj\u00f8rn Petersen, lektor, ph.d., Det Jyske Musikkonservatorium<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/bjoernpetersen\/files\/2017\/11\/ollie-sachs.jpg\")
<\/p>\n
<\/p>\n
Musik er en af evolutionens g\u00e5defulde frembringelser. Hvordan og med hvilket form\u00e5l mennesket gennem sin udvikling blev i stand til at frembringe og nyde toner, rytmer, harmonier og klangfarver er der ikke ganske enighed om blandt musikologerne. Sikkert er det dog at stort set alle kulturer rummer selvst\u00e6ndige musikformer og at der overalt er n\u00e6r sammenh\u00e6ng mellem musik og sprog. Vores evne til at huske musik er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Mange af de sange vi h\u00f8rer i vores tidlige barndom \u201dindgraveres\u201d s\u00e5 at sige i vores hukommelse og kan resten af livet spontant kaldes frem og gengives med stor n\u00f8jagtighed.<\/p>\n
Vores modtagelighed for musik er ganske stor og uden for vores kontrol. Nogle komponister er s\u00e6rligt dygtige til at skrive i\u00f8refaldende melodilinjer, som vi s\u00e5 at sige kan f\u00e5 \u201dp\u00e5 hjernen\u201d blot efter at have h\u00f8rt dem f\u00e5 gange. En s\u00e5dan ufrivillig \u201d\u00f8reorm\u201d er mulig, fordi vi mennesker ejer evnen til at forestille os og h\u00f8re musik for vores \u201dindre \u00f8re\u201d. N\u00e5r Beethoven kunne forts\u00e6tte med at komponere selv efter at v\u00e6re blevet totalt d\u00f8v, var det netop denne evne der sammen med hans livslange musikalske hukommelse gjorde det muligt.<\/p>\n
Disse og mange andre betragtninger kan man l\u00e6se i bogen Musicophilia – den amerikanske neurolog og forfatter Oliver Sacks\u2019 seneste. Heri g\u00f8r han rede for den neurologiske baggrund for hvorledes musikken p\u00e5virker menneskers liv. Beretningen sker gennem en lang r\u00e6kke fascinerende cases. For eksempel den 70-\u00e5rige amerikanske kvinde mrs. C, der som f\u00f8lge af et gradvist h\u00f8retab pludselig oplevede musikalske hallucinationer \u2013 virkelighedstro gengivelser af musik, som hun til sin overraskelse kun selv kunne h\u00f8re. Forklaringen er if\u00f8lge Sacks enkel: Uden sit vante input fra \u00f8rerne kompenserer hjernens h\u00f8recenter ved at hente sine egne lydstimuli fra hjernens dybe hukommelsescentre. I mrs. C\u2019s tilf\u00e6lde i et s\u00e5dant omfang at hun besluttede sig for at f\u00e5 indopereret et cochlear implantat. Implantatet kan ved hj\u00e6lp af en elektrode i \u00f8resneglen delvist genskabe h\u00f8relsen og mange brugere oplever at deres tinnitus og ufrivillige indre lyd forsvinder i takt med at h\u00f8recenteret genaktiveres.<\/p>\n
For ca. 4% af befolkningen har musik dog kun lille eller slet ingen betydning. De lider nemlig af s\u00e5kaldt amusia eller toned\u00f8vhed, som neurologisk har visse f\u00e6lles tr\u00e6k med farveblindhed. Selv om amusia ogs\u00e5 kan g\u00e6lde rytme og harmoni er det som oftest evnen til at skelne og gengive toner der er p\u00e5virket \u2013 ofte uden at den toned\u00f8ve selv er klar over det. I ekstreme tilf\u00e6lde som kvinden D.L. er lyden af musik fuldst\u00e6ndig forvr\u00e6nget, hvilket g\u00f8r hende ude af stand til at skelne et musikstykke fra et andet. Musik lyder med hendes egne ord som hvis nogen \u201dbanker samtlige k\u00f8kkenets potter og pander mod hinanden\u201d. Interessant nok g\u00e6lder hendes h\u00f8redefekt kun musik \u2013 alle andre lyde inklusiv tale opfatter hun tilsyneladende normalt.<\/p>\n
I tilf\u00e6ldet Woody – en 80-\u00e5rig alzheimerpatient, der har mistet al erindring p\u00e5 kort og lang sigt \u2013\u00a0 er musikken den eneste forbindelse til det tidligere liv. Han er i stand til at synge hele udgaver af sange og husker uden problemer sine korstemmer om end oplevelsen er glemt kort efter. Gennem sangen f\u00e5r Woody stimuleret sine f\u00f8lelser og m\u00e6rker momentant gl\u00e6den ved at der er noget han kan. Det beroliger og opliver ham og som en slags selvterapi fl\u00f8jter, nynner eller synger han hele tiden. Det er bl. a. denne funktion af musik som musikterapeuter benytter i deres arbejde med demente. Ved at spille og synge velkendte melodier oplever patienterne stemninger og f\u00f8lelser, som sygdommen ellers helt har afsk\u00e5ret dem fra og reaktionerne er ofte glade og overstr\u00f8mmende. Langtidseffekten af musikterapien varierer, men forbedringer i hum\u00f8r og adf\u00e6rd kan vare op til flere dage.<\/p>\n
For personer som efter en hjerneskade (oftest venstresidet) helt eller delvist har mistet evnen til at tale, kan musikken ogs\u00e5 v\u00e6re et redskab i genoptr\u00e6ningen. Ikke sj\u00e6ldent ses det, at disse mennesker gennem sang viser sig i stand til at udtrykke ordene, fordi det omr\u00e5de i hjernen som behandler musik er ubeskadiget. Gennem systematisk og intensiv musiktr\u00e6ning har det i visse tilf\u00e6lde v\u00e6ret muligt at genskabe talefunktionen i sprogomr\u00e5der i hjernens h\u00f8jre side. Et eksempel p\u00e5 hjernens plasticitet og evne til at skabe nye nerveforbindelser.<\/p>\n
I et kapitel om Parkinsons sygdom og musikterapi beskriver Sacks hvordan musik har kapacitet til at tage kontrol over vores motoriske hjerne. Parkinsonpatienter der er hensat i en \u201dfrossen\u201d tilstand oplever, at musik med markante rytmer og melodiske strukturer er i stand til g\u00f8re dem fri af denne tilstand og hengive sig til b\u00e5de sang og bev\u00e6gelse. Virkningen er kortvarig men lykkebringende for de der oplever det.<\/p>\n
Over 350 sider indf\u00f8rer Oliver Sacks sine l\u00e6sere i samspillet mellem musik og hjerne \u2013 om absolut geh\u00f8r, musik og Tourette\u2019s syndrom, Willam\u2019s syndrom, depression og meget meget mere. Med inddragelsen af sine personlige oplevelser og professionelle iagttagelser forbliver bogen sp\u00e6ndende l\u00e6sning, og kan st\u00e6rkt anbefales alle, der \u00f8nsker at udvide deres indsigt i emnet. Bogen er ikke oversat til dansk, men er skrevet i et levende og let l\u00e6st engelsk. Eneste indvendinger jeg vil komme med er forfatterens overdrevne hang til fodnoter, som trods um\u00e5delig relevans g\u00f8r informationsm\u00e6ngden overv\u00e6ldende, samt det totale frav\u00e6r af illustrationer, der med fordel kunne have suppleret ordene.<\/p>\n
Bj\u00f8rn Petersen
\njanuar 2009<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I 2009 anmeldte jeg Oliver Sachs bog Musicophilia –\u00a0tales of music and the brain til Videnscenter for Hjerneskades tidsskrift Fokus. L\u00e6s anmeldelsen her: Musicophilia \u2013 tales of music and the brain anmeldelse v. Bj\u00f8rn Petersen, lektor, ph.d., Det Jyske Musikkonservatorium Musik er en af evolutionens g\u00e5defulde frembringelser. Hvordan og med hvilket form\u00e5l mennesket gennem … Continue reading “Anmeldelser”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":10,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/bjoernpetersen\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/837"}],"collection":[{"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/bjoernpetersen\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/bjoernpetersen\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/bjoernpetersen\/wp-json\/wp\/v2\/users\/10"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/bjoernpetersen\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=837"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/bjoernpetersen\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/837\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":858,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/bjoernpetersen\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/837\/revisions\/858"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/bjoernpetersen\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=837"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}