{"id":191,"date":"2014-05-15T12:56:51","date_gmt":"2014-05-15T12:56:51","guid":{"rendered":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/?page_id=191"},"modified":"2014-06-27T08:25:17","modified_gmt":"2014-06-27T08:25:17","slug":"adjunkt-morten-riis","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/ph-d-projekter\/adjunkt-morten-riis\/","title":{"rendered":"Morten Riis, adjunkt"},"content":{"rendered":"

Adjunkt Morten Riis afsluttede sin Ph D med titlen\u00a0\"Morten<\/a>Maskinens musik \u2013 en medieark\u00e6ologisk udgravning i\u00a02012. Projektet blev gennemf\u00f8rt i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium og Institut for \u00c6stetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. L\u00e6s resum\u00e9 neden for.<\/strong><\/h1>\n

Form\u00e5let med unders\u00f8gelsen i denne Ph.d. afhandling er at udfolde mere dybdeg\u00e5ende perspektiver omkring hvad, der udg\u00f8r kernen i begrebet elek- tronisk musik. Dette g\u00f8res ved at give den fysiske materialitet en afg\u00f8rende rolle i kontrast til den ellers mere symbolske forst\u00e5else af elektronisk musik, der synes at v\u00e6re herskende. Dette g\u00f8res ved at fokusere p\u00e5 f\u00f8lgende:<\/strong><\/p>\n

1)\u00a0\u00a0 Fysisk materialitet gennem en beskrivelse af maskiners musik gennem reparat\u00f8rens \u00f8re.<\/strong><\/p>\n

2)\u00a0\u00a0 Programmerbarhed, tidslighed og forudbestemthed set i forhold til maskiners forudbestemte programmerbarhed og dennes fysiske udf\u00f8rsel set i lyset af begrebsdannelsen af perfekt tidslighed.<\/strong><\/p>\n

3)\u00a0 Det imagin\u00e6re, guddommelige og miniaturisering beskrevet i forhold til musikmaskinernes skiftende utopiske og dystopiske begrebsdannelser. En historie der inkluderer forestillinger omkring syntese, renhed og \u00e6terisk overbevisning.<\/strong><\/p>\n

Det hjemmebyggede mekaniske musikinstrument drevet af en dampmas- kine Steam<\/i> <\/i>Machine<\/i> <\/i>Music<\/i> <\/i>vil desuden blive brugt til at konceptualisere dybdeg\u00e5ende sp\u00f8rgsm\u00e5l omhandlende fundamentale aspekter af hvad det vil sige at komponere for, bygge og betjene maskine baseret musik. P\u00e5 grund af de omfattende referencer til musikhistoriens teknologiske opfindelser der leder frem mod, hvad vi i dag betegner som elektronisk musik, kan Steam<\/i> <\/i>Machine<\/i> <\/i>Music<\/i> <\/i>opfattes som en prototype af elektronisk musik.<\/strong><\/p>\n

\u00a0Metodik og teoridannelse<\/strong><\/p>\n

Den overordnede metode og dens teoretiske udgangspunkt er udfoldet indenfor den medieark\u00e6ologiske videnstradition, der til en vis udstr\u00e6kning er udviklet fra den teoretiske konceptualisering, der stammer fra Foucaults Vidensark\u00e6ologien<\/i>, der behandler diskontinuitet, kl\u00f8fter og frav\u00e6r, stilhed og brud i mods\u00e6tning til den traditionelle historiske diskurs, der favoriserer en opfattelse af kontinuitet.<\/strong><\/p>\n

Den medieark\u00e6ologiske tilgang fremh\u00e6ver cyklisk frem for kronologisk udvikling, hvilket st\u00e5r i kontrast til den vanlige m\u00e5de at begrebsligg\u00f8re vores teknologisk kultur p\u00e5, som en konstant udvikling fra det ene teknologiske gennembrud til det n\u00e6ste, som p\u00e5 sammen tid betyder, at \u00e6ldre maskiner for\u00e6ldes og udg\u00e5r af vores bevidsthed. M\u00e5let med den medieark\u00e6ologiske tilgang er ikke at negere \u2019virkeligheden\u2019 indenfor den teknologiske udvikling, men snarer at balancere den i forhold til en bredere, mere multifacetteret social og kulturel forst\u00e5elsesramme. Denne tilgang introducerer et skift fra den kronologiske positivistiske bestilling af medieteknologier, imod en flerlaget dynamisk historieopfattelse. I dette perspektiv bliver me- dieark\u00e6ologien en kritik af den narrative mediehistorie, hvori kontinuitet er favoriseret frem for diskontinuitet.<\/strong><\/p>\n

Det metodiske og teoretiske grundlag er desuden st\u00e6rkt influeret af den tyske medieark\u00e6olog Wolfgang Ernsts arbejde, hvori han blandt andet beskriver en fremh\u00e6velse af det ikke-diskursive i sammenh\u00e6ng med en accentuering af maskinens handlen, noget der muligg\u00f8r en fris\u00e6ttelse fra de traditionelle narrative konventioner. Dette g\u00f8res fordi for medieark\u00e6ologen er medier ikke noget, der taler, men derimod noget der afvikler og handler, og ved at unders\u00f8ge denne afvikling i detaljer, opn\u00e5s en erkendelse af, at essensen af moderne digital kultur er netop diskontinuitet. Derudover udvikler Ernst konceptet det operative diagram<\/i>, der udtrykkeligt er afh\u00e6ngigt af at betragte vores tekniske apparater igennem ingeni\u00f8rens synspunkt. Opfattelsen af det operative diagram pr\u00e6senterer desuden nogle komplekse problemer ang\u00e5ende de mest fundamentale epistemologiske problemstillinger omhandlende repr\u00e6sentation af materialitet og dets udf\u00f8rsel.<\/strong><\/p>\n

Steam<\/i> <\/i>Machine<\/i> <\/i>Music<\/i> <\/i>understreger desuden den operative materialitet hvori den kunstneriske hacking og rekonfigurationspraksis bliver s\u00e6rdeles vigtig i s\u00f8gen efter ny viden omkring det moderne digitale liv vi lever. Og p\u00e5 den m\u00e5de udvikler medieark\u00e6ologien sig fra en tekstm\u00e6ssig metode, til en materiel metodik.<\/strong><\/p>\n

Maskine-musik gennem reparat\u00f8rens \u00f8re<\/strong><\/p>\n

Mekaniske musikinstrumenter er valgt som cases p\u00e5 grund af deres historiske status som for\u00e6ldede medieobjekter, der p\u00e5 den m\u00e5de tjener som et enest\u00e5ende eksempel p\u00e5, hvordan en modhistorisk iscenes\u00e6ttelse kan bibringe en ny forst\u00e5else af den elektroniske musiks historie. En historie der fors\u00f8ger at blotl\u00e6gge en alternativ og bredere opfattelse af den fysiske musikmaskine. I denne s\u00f8gen bliver dokumenter n\u00f8gleelementer i den ark\u00e6ologiske unders\u00f8gelse, dokumenter, der best\u00e5r af unders\u00f8gelser af mekaniske musikinstrumenter, set gennem kilder, der g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af den traditionelle historiefort\u00e6lling, s\u00e5som forumarkiver og reparationsmanualer, sammenstillet med optagelser af disse instrumenter, der understreger skr\u00f8beligheden og uregelm\u00e6ssighederne i musikmaskinerne. Spilled\u00e5sereparat\u00f8rens fysiske stoflighed er sammenlignelig med den materialitet, der findes i arbejdet med Steam<\/i> <\/i>Machine<\/i> <\/i>Music<\/i>, en tilgang, der kan sammenlignes med en ingeni\u00f8rm\u00e6ssig faglighed, der tager udgangspunkt i den operative funktionalitet i maskinen. De ark\u00e6ologiske fund, der g\u00f8res igennem denne udgravningsform, fokuserer prim\u00e6rt p\u00e5 mekanismernes fysiske funktionalitet, men p\u00e5 samme tid bliver disse mekanismer ogs\u00e5 fors\u00f8gt placeret ind i et bredere epistemologisk perspektiv. Et perspektiv der konsekvent foresl\u00e5r en ny forst\u00e5elsesramme for kontrol og tidsbaserede mekanismer i en bre- dere sammenh\u00e6ng.<\/strong><\/p>\n

Gennem en forst\u00e5else af teknologi som v\u00e6rende potentielt fejlbar \u00e5bner sig en begrebsdannelse, der fokuserer p\u00e5 den fysiske operative maskine i mods\u00e6tning til den mere symbolske forst\u00e5else af teknologi og maskine- musik. Denne konceptualisering er desuden beskrevet i Ludwig Wittgen- steins sprogfilosofi, hvor forholdet mellem maskinen som symbol og maskinen som fysisk objekt bliver unders\u00f8gt gennem en opfattelse af hvorledes forudbestemte bev\u00e6gelser i maskinen som symbol er bestemt og styret ud fra sprogets grammatiske regler.<\/strong><\/p>\n

Ud fra reparat\u00f8rens beretninger bliver en bredere ontologi omhandlende sammenbruddet og uheldet foldet ud, hvori den teoretiske ramme omkring den operative maskine bliver udfoldet gennem Martin Heidegger og Paul Virilio.<\/strong><\/p>\n

Tidslighed<\/strong><\/p>\n

Opfattelsen af tidslighed bliver udviklet gennem den tiln\u00e6rmede perfektion indenfor tidtagningsteknologier og dens diskursive forestilling, der udfolder sig til en forst\u00e5else og anerkendelse af en synkron forudbestemt opfattelse af brugen og forst\u00e5elsen af moderne tidsbaserede medier. Om det er gennem implementeringen i informations- og kommunikationsteknologi eller i den mekaniske eller digitale udf\u00f8rsel af automatisk maskinemusik, er timing og tidslighed afg\u00f8rende elementer. Men set fra reparat\u00f8rens synspunkt inkluderende de fysiske problemer der opst\u00e5r ved opretholdelsen af perfekt tidskontrol, bliver historien og forst\u00e5elsesrammmen for den mekaniske og digitale musikmaskine en anden. Den udfolder sig p\u00e5 alternative m\u00e5der, og vil ultimativt modsige sig den mere traditionelle forudbestemte symbolske opfattelse af teknologibaseret musik.<\/strong><\/p>\n

\u00a0Den imagin\u00e6re maskine<\/strong><\/p>\n

I afhandlingen bliver opfattelsen af den imagin\u00e6re musikmaskine desuden udfoldet igennem en iscenes\u00e6ttelse af den tilbagevendende medieark\u00e6ologiske sirene. I den sammenh\u00e6ng bliver de imagin\u00e6re medieapparater noget, der gnidningsl\u00f8st krydser gr\u00e6nsen imellem det mytiske imagin\u00e6re og faktiske tekniske apparater, for herved at bruge sirenen som teknisk opfindelse og metaforisk forbindelse i en unders\u00f8gelse af guddommeligg\u00f8relsen af musikmaskinerne i forhold til udfoldelsen af en mere mangeartet og udvidet forst\u00e5else af syntetisk lyd.<\/strong><\/p>\n

Redeg\u00f8relsen for sirenen som imagin\u00e6rt tilbagevendende medieark\u00e6ologisk topos er desuden indrammet gennem en opfattelse af den indbyrdes vekslen mellem frav\u00e6r og n\u00e6rv\u00e6r i en teknisk forstand. Dette ses blandt andet i Telharmoniets t\u00e6nd og sluk kontakter, der kontrollerer den elektriske str\u00f8m, i de simple firkantpulser genereret i de f\u00f8rste analoge computere og i synthesiserne produceret de sidste 40 \u00e5r, bliver opfattelsen af brud central i den medieark\u00e6ologiske eksposition. Men ogs\u00e5 opfattet gennem en mere imagin\u00e6r udl\u00e6gning af sirenens mytologiske status bliver den vekslende skiften mellem sf\u00e6risk guddommelighed og budbringeren af d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse mimet i den tekniske sirenens topos i en mytisk imagin\u00e6r (dys)\/ utopisk anskuelse. Dette bliver udfoldet igennem en fortolkning af den guddommelige inkarnation og \u00e6teriske magiske associationer, der findes indlejret i det 17. og 18. \u00e5rhundredes musikmaskiner sammenstillet med det 20. \u00e5rhundredes utopiske maskinemanifestation indenfor elektronisk musik.<\/strong><\/h1>\n

\u00a0Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong><\/h1>\n

Den medieark\u00e6ologiske udgravning udf\u00f8rt i denne afhandling er et fors\u00f8g p\u00e5, ikke at definere elektronisk og maskine baseret musik, men i stedet at komme t\u00e6ttere p\u00e5 en mere rudiment\u00e6r forst\u00e5else af forholdet mellem fysiske, symbolske og imagin\u00e6re begrebsdannelser af maskinemusik. Hovedbegrebsligg\u00f8relsen af hvordan Steam<\/i> <\/i>Machine<\/i> <\/i>Music<\/i> <\/i>kan hj\u00e6lpe os til at komme t\u00e6ttere p\u00e5 en udvidet forst\u00e5else af, hvad elektronisk musik er, bliver besvaret gennem en heterogen tv\u00e6rg\u00e5ende medieark\u00e6ologisk ekspo- sition, der fremstiller musikmaskinen som en multifacetteret helhed, hvori der udfoldes en kompleks skiften mellem fysisk materiale, symbolsk for- udbestemthed og guddommelig metaforisk anskuelse. Denne afhandlings hovedbidrag ligger ikke i en teoretisk redeg\u00f8relse af forskellige l\u00e6sninger af eksempelvis Heidegger, Wittgenstein og Foucault, men derimod i brugen af disses filosofiske id\u00e9er i en musikalsk teknologisk iscenes\u00e6ttelse, hvori epistemologiske og ontologiske sp\u00f8rgsm\u00e5l \u00e5bner op for ny indsigt og viden omkring elektronisk musik.<\/strong><\/h1>\n

Udgivelser<\/p>\n

Peer-reviewed
\nRiis, M., Andersen, C. U., & Pold, S. (2014).\u00a0A Dialogue on Cassette Tapes and their Memories<\/a>.
\n<\/a><\/p>\n

Riis, M. (2014).\u00a0Operative magnetics: a transarchaeological excavation.\u00a0<\/a>Trans-What symposium, Conference proceedings, Berlin, Germany.<\/p>\n

Riis, M. (2013). The Switch of Carpentry \u2013 Memories from a Cassette Tape Recorder. Re-new festival, Conference proceedings. (pp. 124-127) Copenhagen, Denmark.<\/p>\n

Riis, M. (2013). The media archaeological repairman.\u00a0Organised Sound\u00a0<\/i>18(3) (pp 255 – 265).<\/p>\n

Riis, M. (2012). An Interview with The Steam Engine. In C. U. Andersen & G. Cox (Eds.), World of the News – The world’s greatest peer-reviewed newspaper of in\/compatible research (pp. 19). Berlin, Germany: Transmediale\/resource for transmedial culture & Digital Aesthetics Research Centre.<\/p>\n

Riis, M. (2011). The Interface and the Machine. In C. U. Andersen & G. Cox (Eds.), Public Interfaces – Peer-reviewed newspaper (pp. 14-15). Aarhus, Denmark: Digital Aesthetics Research Center & Center for Digital Urban Living, Aarhus University.<\/p>\n

Riis, M. (2011). Machine Music Through The Ears Of The Repairman. Paper presented at ISEA 2011, Istanbul, Turkey.<\/p>\n

Breinbjerg, M., Riis, M. S., Ebsen, T., & Lunding, R. B. (2011). Interfacing CO2: the villain of climate change. Paper presented at the OzCHI 2011, Canberra, Australia.<\/p>\n

Breinbjerg, M., Riis, M. S., Ebsen, T., & Lunding, R. B. (2010). Experiencing the non-sensuous: on measurement, representation and conception in urban art installations. Paper presented at the Proceedings of the 6th Nordic Conference on Human-Computer Interaction: Extending Boundaries, Reykjavik, Iceland.<\/p>\n

Non Peer-reviewed<\/p>\n

Riis, M. (2014).\u00a0Det ukendte f\u00e6llesskabs floskler.<\/a>\u00a0Seismograf\/DMT, Copenhagen, Denmark. S. K. Groth (Ed.).
\n<\/a><\/p>\n

Riis, M. (2013).\u00a0SYSTEMICS #2: AS WE MAY THINK (OR, THE NEXT WORLD LIBRARY<\/a>)- Tekno-utopiens virkelighed. Seismograf\/DMT, Copenhagen, Denmark. S. K. Groth (Ed.)
\n<\/a><\/p>\n

Riis, M. (2013). Reparat\u00f8rens maskiner. Kulturo, 36(19), pp 40-49.<\/p>\n

Riis, M. (2013).\u00a0Auxiliary Backup.<\/a>\u00a0Seismograf\/DMT, Copenhagen, Denmark. S. K. Groth (Ed.)<\/p>\n

Riis, M. (2013).\u00a0Lyden af i morgen er lyden af i g\u00e5r.<\/a>\u00a0Seismograf\/DMT, Copenhagen, Denmark. S. K. Groth (Ed.) Retrieved 5 May, 2013, from\u00a0
\n<\/a><\/p>\n

Riis, M. (2013).\u00a0Lyden af statisk elektricitet.<\/a>\u00a0Seismograf\/DMT, Copenhagen, Denmark. S. K. Groth (Ed.) Retrieved 5 May, 2013, from\u00a0
\n<\/a><\/p>\n

Riis, M. (2012).\u00a0Den fejlende musikmaskine Instrumentmagerne.<\/a>\u00a0Seismograf\/DMT, Copenhagen, Denmark. S. K. Groth (Ed.) Retrieved 13 May, 2012, from\u00a0
\n<\/a><\/p>\n

Riis, M., Olesen, J., & Siegel, W. (2012). Electronic Music Produced at DIEM 1987-2012 [Audio-CD with booklet]: Dacapo.<\/p>\n

Riis, M. S. (2010). The machine \u2013 From divine utopia to everyday gadget. Paper presented at Aesthetic eruptions of the digital, \u00c5rhus, Denmark.<\/p>\n

Riis, M. (2009). ab.c – Aarhus Berlin Crush. DMT : Dansk musik tidsskrift, 83(November 09), 8-10.<\/p>\n

Riis, M. (2009). Hvor er innovationen? In T. Schelle, K. G. Dal & N. Rosing-Schow (Eds.), Noter til musiklivet (Vol. 1, pp. 5). Copenhagen: Dansk Komponist Forening.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Adjunkt Morten Riis afsluttede sin Ph D med titlen\u00a0Maskinens musik \u2013 en medieark\u00e6ologisk udgravning i\u00a02012. Projektet blev gennemf\u00f8rt i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium og Institut for \u00c6stetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. L\u00e6s resum\u00e9 neden for. Form\u00e5let med unders\u00f8gelsen … Continue reading →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":10,"featured_media":0,"parent":59,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/191"}],"collection":[{"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/users\/10"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=191"}],"version-history":[{"count":9,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/191\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":253,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/191\/revisions\/253"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/59"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=191"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}