{"id":468,"date":"2014-11-20T12:31:26","date_gmt":"2014-11-20T12:31:26","guid":{"rendered":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/?page_id=468"},"modified":"2014-11-20T12:39:24","modified_gmt":"2014-11-20T12:39:24","slug":"mini-konference-2014","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/mini-konference-2014\/","title":{"rendered":"MINI-konference 2014"},"content":{"rendered":"

[slideshow_deploy id=’435′]
\nI 2014 var\u00a0DJMs mini-konference arrangeret i samarbejde med SPOT-festivallen og fandt sted 2. maj i Kammermusiksalen. Konferencen pr\u00e6senterede fem forskere fra Music-in-the-Brain forsker-gruppen under overskriften\u00a0\u201dMusikalsk udvikling i hjernen \u2013 fra toned\u00f8vhed til den h\u00f8jeste musikalske ekspertise\u201d<\/strong><\/p>\n

Program<\/p>\n

    \n
  1. 15:30-15.45: Bliver man klogere af at spille musik?
    \n<\/strong>professor for forskning Peter Vuust, DJM\"thumbs_vuust_06\"<\/a><\/li>\n<\/ol>\n

    Siden 1993, hvor Susan Rauscher publicerede sin artikel om Mozarteffekten i det anerkendte videnskabelige tidsskrift \u201dNature\u201d, har man diskuteret, hvorvidt musik kan have en gavnlig virkning p\u00e5 intelligens, sprogforst\u00e5else og anden menneskelig kunnen. Denne viden har bl.a. v\u00e6ret brugt til at argumentere for mere musikundervisning i skoler og gymnasier, men hvor meget af teorien holder, n\u00e5r det kommer til stykket? Bliver man klogere af at lytte til og spille musik?<\/p>\n

    Peter Vuust er Ph.d. i neurovidenskab, professor for forskning p\u00e5 Det Jyske Musikkonservatorium og forsker ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitets Hospital. Han er desuden daglig leder af forskergruppen Music in the Brain. Jazzmusiker, kontrabassist, har udgivet fem album med Peter Vuust Quartet og har i \u00f8vrigt medvirket p\u00e5 omkring 80 danske studiealbums ogs\u00e5 inden for pop og rock.<\/em><\/p>\n

      \n
    1. 15:45-16:00: Kan musik skyde genvej til f\u00f8lelser hos mennesker med \"Gebauer\"<\/a>autisme?
      \n<\/strong>Line Gebauer, cand psych, ph.d, post-doc<\/li>\n<\/ol>\n

      B\u00f8rn med autisme har problemer med social og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig kontakt, blandt andet har de sv\u00e6rt ved at genkende f\u00f8lelser i fx ansigtsudtryk og stemmef\u00f8ring. Desuden oplever mange med autisme for\u00f8get sansef\u00f8lsomhed, s\u00e6rligt overfor lyde. I dette opl\u00e6g vil jeg fort\u00e6lle om hvordan musik p\u00e5virker mennesker med autisme, det ser nemlig ud til at mange med autisme finder stor gl\u00e6de i musik, bliver st\u00e6rkt f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ber\u00f8rt af at lytte til musik og ofte har s\u00e6rlige musikalske evner.<\/p>\n

      Line Gebauer er Cand.Psych., med en ph.d. i neurovidenskab. Hendes forskning omfatter prim\u00e6rt lydbearbejdning hos mennesker med autisme, herunder hvordan mennesker med autisme opfatter og reagerer p\u00e5 musik. Line har desuden arbejdet mere grundl\u00e6ggende med hvordan musik kan bruges som supplement i sundhedssektoren.<\/em><\/p>\n

        \n
      1. 16:00-16:15: \u201c’Investigating Amusia: when all the songs sound the same\u201d \"Lauren\"<\/a>(p\u00e5 engelsk)
        \n<\/strong>Lauren Stewart, ph-d, Reader and co-director, Goldsmiths, University of London<\/li>\n<\/ol>\n

        In this talk I will consider what it means to be musical, and why most people are more musical than they think. I will then consider a special group of individuals for whom music makes little sense – they are literally tone deaf, and this is argued to be a biological phenomenon. By probing what these individuals can and cannot perceive, we can work out the extent to which cognitive abilities are related or dissociable – for instance, do those with amusia struggle with the music of speech, or alternatively is there dissociation between abilities for music and language?\u00a0 Such people give us a window onto the musical mind and the nature of musicality.
        \nLauren Stewart is Reader in Psychology at Goldsmiths, University of London, where she co-directs the MSc programme in Music, Mind and Brain. She took up her current lectureship at Goldsmiths in 2006 and in 2008 was awarded the Experimental Psychology Society Prize for distinguished research at an early career stage. She has received grants from the Economic and Social Research Council and the Leverhulme Trust and is associate editor of Psychomusicology: Music, Mind and Brains and Frontiers in Cognitive Science.<\/em><\/p>\n

          \n
        1. 16:15-16:30: Kan man se en lyd?\"Cecilie<\/a>
          \n<\/strong>Cecilie M\u00f8ller, cand psych, phd-stud.<\/li>\n<\/ol>\n

          Intuitivt har vi opfattelsen af, at vi h\u00f8rer med \u00f8rerne og ser med \u00f8jnene, men den psykologiske opfattelse af lyd er ikke kun et resultat af de fysiske lydb\u00f8lger, der rammer trommehinden. I dette opl\u00e6g vil vi se overraskende eksempler fra forskningen p\u00e5 hvordan det, vi h\u00f8rer, er p\u00e5virket af det, vi ser. Med neurovidenskabelige metoder er det muligt at unders\u00f8ge, hvordan de visuelle og auditive systemer i hjernen arbejder sammen, og om visuelle cues kan g\u00f8re hjernen mere parat til at h\u00f8re sm\u00e5 forskelle i toneh\u00f8jde. Denne viden om betydningen af visuel information for opfattelsen af lyd kan anvendes p\u00e6dagogisk i musikundervisningen s\u00e5vel som klinisk inden for h\u00f8reomsorgen.<\/p>\n

          Cecilie M\u00f8ller har en baggrund som almen musikl\u00e6rer (AM), uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2006. Sidenhen har hun uddannet sig til psykolog og er nu ansat som ph.d.-studerende p\u00e5 Psykologisk Institut, AU, p\u00e5 et projekt med titlen \u201dMultimodal Perception – en neurovidenskabelig unders\u00f8gelse af effekten af musikalsk tr\u00e6ning p\u00e5 audiovisuelle interaktioner\u201d. Projektet gennemf\u00f8res i samarbejde med Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, AUH.<\/em><\/p>\n

            \n
          1. 16:30-16:45 “I Feel Good!” The Psychology of Groove (p\u00e5 engelsk)<\/strong> v\/ Maria \"Maria<\/a>Witek, ph.d., post-doc<\/li>\n<\/ol>\n

            What is it about groove that makes us want to move? And why does it feel so good? The pleasure of music is rarely more apparent than in a dance club. But how do repetitive, yet complex rhythms of groove (e.g. funk, hip-hop, electronic dance music) integrate pleasure and body-movement? Here, I report from our rating surveys, body-movement recordings and neuroimaging research, which suggest that intermediate degrees of rhythmic complexity in groove optimise pleasure and desire to move. As few can resist the urge to tap their feet, bop their heads or get up and dance when they listen to groove, these insights contribute to our understanding of why music plays an important role in our lives.
            \nMaria Witek is a postdoctoral research fellow at the Music in the Brain Group, Centre for Functional Integrative Neuroscience (CFIN), University of Aarhus. Here, she is continuing her doctoral project, completed at the University of Oxford in 2013, which investigated how complex, groove-based rhythms elicit desire to move and feelings of pleasure, using both empirical and theoretical approaches.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

            [slideshow_deploy id=’435′] I 2014 var\u00a0DJMs mini-konference arrangeret i samarbejde med SPOT-festivallen og fandt sted 2. maj i Kammermusiksalen. Konferencen pr\u00e6senterede fem forskere fra Music-in-the-Brain forsker-gruppen under overskriften\u00a0\u201dMusikalsk udvikling i hjernen \u2013 fra toned\u00f8vhed til den h\u00f8jeste musikalske ekspertise\u201d Program 15:30-15.45: … Continue reading →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":10,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/468"}],"collection":[{"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/users\/10"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=468"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/468\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":478,"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/468\/revisions\/478"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/eportfolio.musikkons.dk\/wordpress\/djmforskningogudvikling\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=468"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}