Baggrund Musikskolerne er ikke omfattet af Den F\u00e6llesoffentlige Digitaliseringsstrategi; faktisk er ordet musik slet ikke at finde i strategien. Det er dermed op til den enkelte musikskole at fastl\u00e6gge sin digitaliseringsstrategi, hvilket indtil videre har betydet, at musikskolernes faglige IT-profil hovedsagligt tegnes af enkelte s\u00e6rligt interesserede og IT-kompetente l\u00e6rere. Det er p\u00e5 mange m\u00e5der \u00e6rgerligt, eftersom ogs\u00e5 musikundervisningen kan drage stor fordel af de mange anvendelsesmuligheder, som computere, smartphones, tablets og internettet tilbyder. For eksempel muligheden for at g\u00f8re elevernes \u00f8vning mellem lektionerne sjovere og mere motiverende ved hj\u00e6lp af lyd- og \u00a0videofiler eller s\u00e6rlige programmer udviklet til \u00f8vebrug.<\/p>\n Konkurrence fra internettet<\/i> De digitalt indf\u00f8dte<\/i> Musikkonservatoriernes udfordring<\/i> Eksisterende initiativer<\/i> Udviklingsprojektets form\u00e5l Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse Respondenter<\/i> Computererfaring, platform og netadgang<\/i> Halvdelen af musikl\u00e6rerne bruger en b\u00e6rbar computer, 15 % en station\u00e6r og 25 % begge slags. 5 % bruger en smartphone, 4 % en tablet (iPad) og 1% en iPod. 59 % bruger Windows som platform, 37 % bruger Mac\/Apple og 3 % bruger Linux. 15 % bruger flere platforme. Globalt er fordelingen mellem Windows og Mac ca. 90\/10, s\u00e5 der er markant flere Mac-brugere blandt musikl\u00e6rere end i den brede befolkning.<\/p>\n 21 % af musikl\u00e6rerne har adgang til en computer i deres undervisningslokale, 74 % har ikke, mens 5 % har delvis adgang. Dette afspejles i at 56 % tilkendegiver, at de bruger deres egen computer i undervisningen mod 44 % der ikke g\u00f8r. Det er s\u00e5ledes mere end halvdelen af musikl\u00e6rerne, der stiller deres private computer til r\u00e5dighed i tjenesten, hvilket m\u00e5 siges at v\u00e6re en h\u00f8j andel.<\/p>\n Hvad ang\u00e5r internetadgang har 58 % adgang fra deres undervisningslokale. 25 % har ikke, 13 % har delvis adgang og 4 % ved ikke om de har. Af de der har internetadgang har 84 % tr\u00e5dl\u00f8s adgang og 16 % med kabel. Der er med andre ord et stykke vej endnu, inden musikskolerne er fuldt d\u00e6kket ind med internetadgang (10\/2011). Dette h\u00e6nger naturligvis sammen med, at mange musikskoler underviser decentralt p\u00e5 folkeskoler, hvor der i mange tilf\u00e6lde endnu ikke er etableret internetadgang. Kommentarer som \u201dstj\u00e6ler fra n\u00e6rliggende bibliotek\u201d, \u201dja, de to gange om \u00e5ret det virker\u201d, \u201dbruger 3G. WiFi skulle v\u00e6re p\u00e5 trapperne\u201d, \u201dja men det fungerer ikke s\u00e6rlig godt\u201d og \u201dnej, men ind i mellem medbringer jeg selv mobil internetforbindelse\u201d vidner om at situationen p\u00e5 dette omr\u00e5de af mange opleves utilfredsstillende.<\/p>\n P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvor stor betydning det ville have at f\u00e5 internetadgang svarer 22 % \u00a0\u201dstor\u201d el. \u201ds\u00e6rdeles stor\u201d. 79 %, alts\u00e5 et stort flertal, svarer \u201dnogen betydning\u201d el. \u201duden betydning\u201d. \u00a0Behovet for at f\u00e5 internetadgang opleves med andre ord ikke som presserende blandt de l\u00e6rere der mangler den. 92 % af musikl\u00e6rerne i unders\u00f8gelsen udleverer deres materiale i fysisk kopi.42 % vedh\u00e6fter til email. Mange g\u00f8r m.a. o. begge dele. I kategorien \u201dAndet\u201d gives bl. a. disse kommentarer: \u201cprinter selv med medbragt printer\u201d, \u201dhar oprettet en undervisnings-Gmail som f\u00e6lles platform = “hjemmeside\u201d, \u201dGuitarprolink – Bluetooth til deres telefoner mm\u201d, \u201dhar bygget noget software s\u00e5 eleverne selv kan logge ind og hente deres noder m.m.\u201d, \u201deleverne har hver deres personlige dropbox\u201d. Svarene vidner om stor kreativitet og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 om et behov for en mere organiseret platform for deling af elektroniske materialer.<\/p>\n MIDI-filer 22 % af musikl\u00e6rerne anvender MIDI-filer i forb. m. deres undervisning, 78 % g\u00f8r ikke. Halvdelen bruger MIDI til at illustrere en sang eller et stykke og halvdelen bruger MIDI-filer til akkompagnement (fx som Minus-One). Mange af dem er de samme. To tredjedele af MIDI-brugerne fremstiller selv MIDI-filer til deres elever. Typisk i programmer som Logic, Cubase, Garage band, Band-in-a-Box, Sibelius m. fl. Det er i den forbindelse interessant at ingen n\u00e6vner SmartMusic<\/a>, som er et computerbaseret \u00f8veprogram, hvor eleverne kan spille sammen med orkester- eller klaverakkompagnement, mens de l\u00e6ser noderne p\u00e5 sk\u00e6rmen. Programmet bruger ikke direkte MIDI-filer, men er baseret p\u00e5 MIDI-teknologi. Det er s\u00e5ledes muligt at eksportere arrangementer fra Finale til SmartMusic. Det er ogs\u00e5 ganske f\u00e5 der n\u00e6vner Sibelius\u2019 gratis softwareafspiller Scorch<\/a>, som kan afspille sibeliusarrangementer med mulighed for at \u00e6ndre tempo og toneart. Begge muligheder vil v\u00e6re s\u00e6rligt relevante inden for undervisningen i klassisk musik, hvor tilstedev\u00e6relsen af akkompagnement formentlig vil kunne motivere eleven yderligere.<\/p>\n Undervisningsmateriale i form af lyd Det er et stort flertal af musikl\u00e6rere der bruger lyd som hj\u00e6lpemiddel i musikundervisningen og som alts\u00e5 ser det som et relevant supplement til elevens forst\u00e5else af den musik der arbejdes med, eller som st\u00f8tte og inspiration til \u00f8vning. En del angiver at de henviser eleverne til at h\u00f8re musikken p\u00e5 YouTube, hvilket demonstrerer at internettet allerede er i anvendelse som kilde til at h\u00f8re musikken. Adspurgt om baggrunden for at de ikke selv fremstiller lydmateriale, svarer flere at de ikke har de forn\u00f8dne f\u00e6rdigheder eller ikke har tid til at s\u00e6tte sig ind i det. Der fornemmes ikke nogen s\u00e6rlig modvilje mod brug af lyd som supplement i undervisningen blandt kommentarerne.<\/p>\n Undervisningsmateriale i form af video Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen viser at 26 % anvender video mens 74 % ikke g\u00f8r det. N\u00e6sten tre fjerdedele heraf angiver, at de bruger internetvideo som fx YouTube. Hvor vidt det i disse tilf\u00e6lde overvejende er lyden fra videoen der bruges, eller om billederne ogs\u00e5 bruges til fx at studere tekniske detaljer, er ikke til at vide. Formentlig en kombination af de to. 33 % af de der anvender video fremstiller ogs\u00e5 selv videoer \u2013 oftest med mobiltelefon eller digitalkamera som v\u00e6rkt\u00f8j. De fleste bruger iMovie, som er MAC-baseret, til at redigere deres videoer. Adspurgt om baggrunden for ikke at inddrage video i undervisningen, har musikl\u00e6rerne mange forskellige svar. \u201dUndervisningstiden er for kort\u201d, \u201d vi spiller aktivt, og jeg prioriterer aktiveringen\u201d og \u201d Det er tidskr\u00e6vende, men vil ikke udelukke jeg kommer til det\u201d er kommentarer, der vidner om at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at passe ind i de sn\u00e6vre tidsrammer.<\/p>\n Videndelingseminar L\u00e6rerrollens forandring<\/em> Der tegnede sig flere temaer p\u00e5 seminaret.\u00a0 I det f\u00f8lgende opsummeres de v\u00e6sentligste af disse. L\u00e6s de fyldige referater her<\/a>.<\/p>\n Noder<\/strong><\/p>\n Lyd<\/strong><\/p>\n Video<\/strong><\/p>\n Integration med andre digitale medier<\/strong><\/p>\n Akkompagnement<\/strong><\/p>\n Materialedeling<\/strong><\/p>\n Fjernundervisning<\/strong><\/p>\n Anbefalinger Det skal tilstr\u00e6bes at der i alle undervisningslokale er adgang til<\/em><\/p>\n Efteruddannelse Ophavsret <\/p>\n Bj\u00f8rn Petersen, Det Jyske Musikkonservatorium, april 2013.\u00a0<\/em><\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" OPSUMMERING IT i musikundervisningen \u2013 et udviklingsprojekt i Region Midtjylland. Baggrund IT-teknologi vinder i stigende grad indpas som v\u00e6rkt\u00f8j i undervisningen, bl. a. i kraft af computerprogrammer, der tr\u00e6ner elever i deres faglige udvikling inden for fx matematik, sprog, stavning … Continue reading
\n<\/strong>IT-teknologi vinder i stigende grad indpas som v\u00e6rkt\u00f8j i undervisningen, bl. a. i kraft af computerprogrammer, der tr\u00e6ner elever i deres faglige udvikling inden for fx matematik, sprog, stavning m.m. Mange af disse programmer er web-baserede og kan tilg\u00e5s gratis online. P\u00e5 det formelle plan har regeringen og Kommunernes Landsforening i Den F\u00e6llesoffentlige Digitaliseringsstrategi<\/a><\/i> udstukket retningslinjerne for folkeskolens digitale udvikling frem mod 2015. Hensigten er, at alle skoler formulerer klare m\u00e5l for brug af IT i undervisningen, har stabile tr\u00e5dl\u00f8se netv\u00e6rk og erstatter fotokopier og l\u00e6reb\u00f8ger med digitale l\u00e6remidler. P\u00e5 mange gymnasier er der indf\u00f8rt \u201dpapirl\u00f8se klasser\u201d, hvor alle undervisningsmaterialer er elektroniske og hvor alle skriftlige afleveringer sker ved upload af elektroniske dokumenter eller medier. Endvidere er fjernundervisning indf\u00f8rt p\u00e5 universiteterne ved hj\u00e6lp af digitale forel\u00e6sninger og \u201dLearning Management Systems\u201d, som g\u00f8r det muligt at modtage vejledning og undervisning via internettet.<\/p>\n
\nDen digitale virkelighed indeb\u00e6rer at tjenester som YouTube bugner med videoer, hvor musikentusiaster giver undervisning i alt fra altsaxofon til xylofon. Langt det meste er af tvivlsom kvalitet s\u00e5vel teknisk som musikfagligt. Men noget af videomaterialet har et h\u00f8jt musikfagligt niveau, og for mange potentielle musikskolebrugere melder sp\u00f8rgsm\u00e5let sig m\u00e5ske, om man ikke kan spare udgiften og \u201dbare bruge nettet\u201d. Denne konkurrence fra internettet er en omst\u00e6ndighed, som musikskolerne bliver n\u00f8dt til at forholde sig til.<\/p>\n
\nEn anden omst\u00e6ndighed som udfordrer musikskolerne er den, at de nye generationer af unge er \u201ddigitalt indf\u00f8dte\u201d (h\u00f8r evt. Marc Prensky tale om digital natives<\/a>) og i fuldst\u00e6ndig symbiose med internettet og computere. For eksempel viser en nylig unders\u00f8gelse (Danskernes kulturvaner<\/a>), at 80 % af de 15-19-\u00e5rige h\u00f8rer musik ved gratis streaming gennem tjenester som Spotify, YouTube og Bib-Zoom. Kun 34 % h\u00f8rer musik p\u00e5 CD. For fortsat at tiltr\u00e6kke elever er det vigtigt, at musikskolerne udvikler strategier, der sigter mod at integrere musikteknologiske v\u00e6rkt\u00f8jer, elektronisk kommunikation, elektroniske materialer og elektronisk l\u00e6ring i deres udbud. At dette kr\u00e6ver en udbygning af de tekniske faciliteter p\u00e5 musikskolerne og kvalificering af l\u00e6rernes musikfaglige IT-kompetencer er indlysende.<\/p>\n
\nMusikkonservatorierne, som uddanner de fremtidige musikl\u00e6rere, har ogs\u00e5 en opgave med at s\u00f8rge for, at deres kandidater har de n\u00f8dvendige IT-f\u00e6rdigheder til kompetent at kunne inddrage dem i b\u00e5de solo- og holdundervisning. Det kr\u00e6ver at ogs\u00e5 konservatorierne udvikler IT-strategier, og skaber mulighed for at underviserne kan udvikle deres IT-kompetencer.<\/p>\n
\nDet b\u00f8r her n\u00e6vnes, at der selvf\u00f8lgelig iv\u00e6rks\u00e6ttes mange lokale initiativer. Vesthimmerlands Kulturskole<\/a> har pr. august 2012 udstyret alle l\u00e6rere med en iPad og etableret internetadgang for alle undervisere. If\u00f8lge musikskolen er form\u00e5let med iPad\u2019en bl. a. at kunne bruge internettet aktivt og optage og dele videosekvenser fra undervisningen. Et andet st\u00f8rre initiativ er udviklingen af et socialt netv\u00e6rk for musikskolerne. Projektet, som har f\u00e5et navnet Sinus, er st\u00f8ttet af Videncenter for musik i region Midt og har til form\u00e5l at skabe mulighed for, at musikskoleelever kan kommunikere med andre musikskoleelever, hente materiale, uploade video og lyd \u2013 en slags musikskole-facebook. \u00a0L\u00e6s mere om Sinus her.<\/a><\/p>\n
\n<\/strong>Dette udviklingsprojekt unders\u00f8ger de forskellige muligheder for at inddrage elektroniske hj\u00e6lpemidler og materialer i musikundervisningen samt bruge internettet som platform for materialedeling og kommunikation. Udgangspunktet er undervisningen i musikskoler, men projektet kan lige s\u00e5 vel v\u00e6re relevant for musikundervisning i skoler, gymnasier og p\u00e5 musikkonservatorier. Ved at kortl\u00e6gge den eksisterende praksis \u201d i marken\u201d, skal projektet pr\u00f8ve at identificere de programmer, apps, tjenester o.s.v., som med succes finder anvendelse i musikundervisnings\u00f8jemed. Desuden er det m\u00e5let, at projektet kan beskrive og udvikle kurser, som kan give musikskolel\u00e6rere grundl\u00e6ggende f\u00e6rdigheder i brug af musikteknologiske v\u00e6rkt\u00f8jer. M\u00e5let er ikke, at det fysiske m\u00f8de mellem l\u00e6rer og elev skal erstattes af computerbaseret undervisning, men tv\u00e6rtimod at supplere undervisningen, s\u00e5 denne kan blive mere tidssvarende, motiverende og ikke mindst langtidsholdbar gennem inddragelse af IT.<\/p>\n
\n<\/strong>For at f\u00e5 et indtryk af den aktuelle status p\u00e5 udbredelsen af IT i musikundervisningen gennemf\u00f8rte vi i oktober 2011 en online sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse blandt musikskolel\u00e6rerne i region Midt. Sp\u00f8rgeskemaet stillede en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l om 1) respondenternes tilh\u00f8rsforhold, alder, prim\u00e6r musikalsk genre, undervisningserfaring m.m., 2) computererfaring, IT-faciliteter p\u00e5 arbejdspladsen m.m., 3) anvendelse af elektroniske materialer, brug af software og metoder til deling af materiale med elever.<\/p>\n
\n250 besvarede skemaet (132m, 115 k), hvilket gav en besvarelse p\u00e5 ca. 39%. Alle 19 skoler var repr\u00e6senteret med Aarhus, Viborg, Laura og Skanderborg musikskoler som st\u00f8rste bidragydere. Gennemsnitsalderen var ca. 46 \u00e5r og undervisningserfaring var j\u00e6vnt fordelt med et gennemsnit p\u00e5 ca.15 \u00e5r. Langt de fleste respondenter underviser i klaver, guitar og sang ligesom et flertal tilkendegiver, at de underviser i flere genrer. 91 angiver \u201drytmisk\u201d mod 35 \u201dklassisk\u201d \u2013 122 angiver begge genrer. 41 angiver folkemusik og 44 h\u00f8rel\u00e6re\/teori. 34 angiver \u201dandet \u201dsom fx kan v\u00e6re musical, b\u00f8rnemusik, underholdning, brugsklaver, musik p\u00e5 computer el. lign. Det skal bem\u00e6rkes, at det var muligt at s\u00e6tte kryds ved flere genrer\/fag. Hvordan de 61 % af musikl\u00e6rerne der ikke svarede p\u00e5 skemaet fordeler sig, kan vi af gode grunde ikke vide. Det er muligt, at der er en st\u00f8rre andel af musikskolel\u00e6rere uden erfaring med brug af IT i musikundervisningen i gruppen af non-respondenter. Dels fordi manglende viden p\u00e5 omr\u00e5det m\u00e5ske f\u00e5r nogle til at t\u00e6nke at de ikke kan bidrage med noget, dels fordi unders\u00f8gelsen ikke var anonym og man derfor risikerede at eksponere sin manglende erfaring. For de flestes vedkommende har det dog nok v\u00e6ret et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at finde tiden midt i en travl hverdag. I det f\u00f8lgende antages det at besvarelserne er repr\u00e6sentative.<\/p>\n
\nP\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om niveau for computerkendskab betegner 39 % sig som erfarne, 20 % som meget erfarne og 10 % som s\u00e6rdeles erfarne computerbrugere. 26 % tilkendegav at de havde lidt computererfaring, mens kun 3 % havde ingen erfaring. To ud af tre musikskolel\u00e6rere er med andre ord erfarne eller meget erfarne computerbrugere. Da sp\u00f8rgsm\u00e5let handler om computererfaring generelt fort\u00e6ller svarene dog ikke noget om specifik erfaring med musikteknologi. En sammenh\u00e6ngsanalyse viser, at signifikant flere m\u00e6nd end kvinder, flere yngre end \u00e6ldre og flere \u201drytmiske\u201d end \u201dklassiske\u201d betegner sig selv som erfarne eller meget erfarne computerbrugere.<\/p>\n
\n
\nUndervisningsmaterialer
\n<\/i>Stort set alle musikskolel\u00e6rere anvender undervisningsmaterialer i form af noder eller ark i deres undervisning, typisk i form af fotokopier, prints og originaler. 43 % svarer at de bruger elektroniske materialer ogs\u00e5. 68 % bruger computerteknologi til fremstilling af noder\/ark, mens 32 % skriver i h\u00e5nden. Nogle f\u00e5 bruger begge metoder. Adspurgt om hvilket program de anvender til fremstilling af noder, angiver 60 % Sibelius og 9 % Finale. Derudover angives en lang r\u00e6kke programmer som Word, Excel, Logic, Cubase, Primus, Musicator, Band-in-a-box m. fl. Sibelius er dermed klart dominerende p\u00e5 dette marked. <\/i><\/p>\n
\n<\/i>MIDI er en programkode, der bruges til at udveksle musik i et digitalt format. F\u00f8dt i de tidlige 80\u2019ere har den vist sig at v\u00e6re sejlivet. Sequensere som Logic og Cubase og nodeskrivningsprogrammer som Finale og Sibelius er alle baseret p\u00e5 MIDI. Standard MIDI-filer (SMF) rummer ofte gengivelser af sange fra hitlisterne og er vidt udbredt p\u00e5 internettet b\u00e5de gratis og til salg. Men ogs\u00e5 v\u00e6rker inden for jazz og klassisk musik findes i MIDI-format (fx http:\/\/www.classicalarchives.com<\/a> ) . De er praktiske fordi de kan afspilles p\u00e5 alle computere, har en beskeden st\u00f8rrelse og kan redigeres efter \u00f8nske. Ulempen er at musikken tit er mekanisk og lydgengivelsen ofte pr\u00e6get af de tvivlsomme lyde der er p\u00e5 computernes interne lydkort (se evt. her for en l\u00f8sning p\u00e5 det problem http:\/\/www.indigo2.dk\/info\/softsynth.htm<\/a>) . Hvis man kan se bort fra det, kan MIDI-filer v\u00e6re interessante i forb. m. musikundervisning p\u00e5 flere m\u00e5der. Fx til \u00f8vebrug, hvor l\u00e6reren kan s\u00e6tte nummeret ned i tempo og lave \u201dminus-one\u201d- udgaver som eleven kan spille til. De fleste nodeprogrammer kan importere MIDI-filer, hvorved man kan springe det trivielle arbejde med at skrive noderne ind fra grunden over.\u00a0\u00a0 Dermed er det muligt at bruge en MIDI-fil som grundlag for fx leadsheets eller st\u00f8rre arrangementer (se Arne Dichs indl\u00e6g her<\/a> og www.dichmusik.dk<\/a> .) <\/i><\/p>\n
\n<\/i>Sp\u00f8rgeskemaet spurgte musikl\u00e6rerne \u201dAnvender du undervisningsmateriale i form af lyd?\u201d. \u00a0Af de 250 besvarelser svarede 75 % \u201dja\u201d og 25 % \u201dnej\u201d. Cd-afspiller, computer og internet er den mest almindelige lydkilde, mens 1\/3 bruger mp3-afspiller eller mobiltelefon. 78 % giver deres elever adgang til filerne uden for undervisningstiden. Dette sker p\u00e5 et utal af m\u00e5der: Vedh\u00e6ftet mail, USB-stik, link (YouTube, drop-box), via hjemmeside, optagelse p\u00e5 elevens mobil, intranet, yousendit m.m. Halvdelen af de der anvender lyd fremstiller selv deres lydfiler. Det foreg\u00e5r typisk ved hj\u00e6lp af computersoftware. Andre bruger digitale optagere (fx Zoom) eller har eget studie. Enkelte angiver, at de lader eleverne selv optage med deres mobiltelefoner. <\/i><\/p>\n
\n<\/i>I sin lancering af tiltaget med at udstyre l\u00e6rere med en iPad, skriver Vesthimmerlands Kulturskole bl. a: \u201dVores elever vil for eksempel kunne f\u00e5 sendt en lille video fra deres egen undervisning, hvor deres l\u00e6rer demonstrerer en fingers\u00e6tning eller en frasering – direkte til deres e-mail konto.\u201d Dette er et eksempel p\u00e5, at ideen om videoer som hj\u00e6lpemiddel i musikundervisningen vinder indpas. Om metoden er mere relevant inden for undervisningen i rytmisk musik, som traditionelt baserer sig p\u00e5 auditiv overlevering end inden for den klassiske musik, hvor brug og forst\u00e5else af noder er helt essentiel, kan utvivlsomt diskuteres. Umiddelbart forekommer det indlysende, at begge former kan drage nytte af video som et supplerende didaktisk hj\u00e6lpemiddel.<\/p>\n
\n<\/strong>Som en udl\u00f8ber af sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen afholdtes l\u00f8rdag d. 9. juni, 2012 et videndelingseminar om IT-st\u00f8ttet musikundervisning. Form\u00e5let var at samle musikskolel\u00e6rere med s\u00e6rlige IT-f\u00e6rdigheder og praktiske erfaringer inden for omr\u00e5det m. h. p\u00e5 at udveksle viden med de \u00f8vrige deltagere og i et l\u00e6ngere perspektiv dele den med l\u00e6rere p\u00e5 musikskolerne. Deltagere var musikskolel\u00e6rere, som i deres besvarelser havde tilkendegivet s\u00e6rlig interesse for og erfaring med IT i musikundervisningen. Udover en omfattende erfaring inden for omr\u00e5det repr\u00e6senterede deltagerne ogs\u00e5 forskellige fagomr\u00e5der (hovedinstrument, holdfag), forskellige musikskoler og forskellige IT-specialiteter. Derudover deltog tidligere docent ved DJM Arne Dich, musikskoleleder Julie Heeb\u00f8l, projektleder for Sinus, koordinator for musikskolenetv\u00e6rket Sinus Jan Flindt, afdelingsleder v. Viborg Musikskole Allan Morell og l\u00e6rer i guitar, bas m.v. v. Struer Musikskole Ulrik Andersen samt projektkoordinator, docent Bj\u00f8rn Petersen.<\/p>\n
\nEn af seminarets hovederkendelser var, at l\u00e6rerrollen er under kraftig forandring. Mens en musikl\u00e6rers kompetenceprofil hidtil har v\u00e6ret baseret p\u00e5 tekniske, musikalske og p\u00e6dagogiske f\u00e6rdigheder og en rolle som underviser fordres der i stigende grad IT-f\u00e6rdigheder i tilgift, samtidig med at underviserrollen bev\u00e6ger sig mere i retning af vejleder eller coach.<\/p>\n\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n<\/strong>F\u00f8lgende anbefalinger til opkvalificering af musikskolernes IT-faciliteter blev givet p\u00e5 seminaret:<\/p>\n\n
\n<\/strong>Deltagerne p\u00e5 videndelingseminaret var enige om, at en opkvalificering af IT-kompetencerne p\u00e5 musikskoleomr\u00e5det kr\u00e6ver efteruddannelse af l\u00e6rerne, hvilket er i fuld overensstemmelse med dette projekts m\u00e5l om at foresl\u00e5 og beskrive kurser for musikskolel\u00e6rere i grundl\u00e6ggende brug af musikteknologi. Der er forskellige modeller for hvordan dette kan finde sted. En de mere n\u00e6rliggende \u2013 ogs\u00e5 under indtryk af den geografiske spredning\u00a0 – kunne v\u00e6re at tilrettel\u00e6gge kurserne som fjernundervisning med DJM som v\u00e6rt. DJM satser p\u00e5 fjernundervisning som en del af tilbuddet til b\u00e5de interne og eksterne studerende og har udover de tekniske faciliteter ogs\u00e5 allerede en del praktisk erfaring med denne form. Hvordan en s\u00e5dan kursusr\u00e6kke kan finansieres er i skrivende stund uvist, men det kunne muligvis ske gennem ekstern finansiering. <\/b><\/p>\n
\n<\/strong>Problematikken omkring ophavsret har ikke v\u00e6ret ber\u00f8rt s\u00e6rskilt i denne unders\u00f8gelse eller indg\u00e5et i projektet. Det er dog indlysende at den \u00f8gede implementering af musikteknologi stiller ophavsretsproblematikken i et nyt lys. I den forbindelse er det meget positivt at kunne n\u00e6vne, at det i forbindelse med oprettelsen af Sinus \u2013netv\u00e6rket er lykkedes folkene bag \u2013 med koordinator Jan Flindt i spidsen at forhandle sig frem til en aftale med b\u00e5de Copydan og Koda om brugen af medier p\u00e5 netv\u00e6rket. Detaljerne i aftalen er i skrivende stund ikke fuldt offentlige, men den er et meget positivt f\u00f8rste skridt i retning af en st\u00f8rre gennemskuelighed og klarhed p\u00e5 dette vigtige omr\u00e5de.<\/p>\n