[slideshow_deploy id=’435′]
I 2014 var DJMs mini-konference arrangeret i samarbejde med SPOT-festivallen og fandt sted 2. maj i Kammermusiksalen. Konferencen præsenterede fem forskere fra Music-in-the-Brain forsker-gruppen under overskriften ”Musikalsk udvikling i hjernen – fra tonedøvhed til den højeste musikalske ekspertise”

Program

1. 15:30-15.45: Bliver man klogere af at spille musik?
   professor for forskning Peter Vuust, DJM

Siden 1993, hvor Susan Rauscher publicerede sin artikel om Mozarteffekten i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ”Nature”, har man diskuteret, hvorvidt musik kan have en gavnlig virkning på intelligens, sprogforståelse og anden menneskelig kunnen. Denne viden har bl.a. været brugt til at argumentere for mere musikundervisning i skoler og gymnasier, men hvor meget af teorien holder, når det kommer til stykket? Bliver man klogere af at lytte til og spille musik?

Peter Vuust er Ph.d. i neurovidenskab, professor for forskning på Det Jyske Musikkonservatorium og forsker ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitets Hospital. Han er desuden daglig leder af forskergruppen Music in the Brain. Jazzmusiker, kontrabassist, har udgivet fem album med Peter Vuust Quartet og har i øvrigt medvirket på omkring 80 danske studiealbums også inden for pop og rock.

2. 15:45-16:00: Kan musik skyde genvej til følelser hos mennesker med autisme?
   Line Gebauer, cand psych, ph.d, post-doc

Børn med autisme har problemer med social og følelsesmæssig kontakt, blandt andet har de svært ved at genkende følelser i fx ansigtsudtryk og stemmeføring. Desuden oplever mange med autisme forøget sansefølsomhed, særligt overfor lyde. I dette oplæg vil jeg fortælle om hvordan musik påvirker mennesker med autisme, det ser nemlig ud til at mange med autisme finder stor glæde i musik, bliver stærkt følelsesmæssigt berørt af at lytte til musik og ofte har særlige musikalske evner.

Line Gebauer er Cand.Psych., med en ph.d. i neurovidenskab. Hendes forskning omfatter primært lydbearbejdning hos mennesker med autisme, herunder hvordan mennesker med autisme opfatter og reagerer på musik. Line har desuden arbejdet mere grundlæggende med hvordan musik kan bruges som supplement i sundhedssektoren.

3. 16:00-16:15: “’Investigating Amusia: when all the songs sound the same” (på engelsk)
   Lauren Stewart, ph-d, Reader and co-director, Goldsmiths, University of London

In this talk I will consider what it means to be musical, and why most people are more musical than they think. I will then consider a special group of individuals for whom music makes little sense – they are literally tone deaf, and this is argued to be a biological phenomenon. By probing what these individuals can and cannot perceive, we can work out the extent to which cognitive abilities are related or dissociable – for instance, do those with amusia struggle with the music of speech, or alternatively is there dissociation between abilities for music and language?  Such people give us a window onto the musical mind and the nature of musicality.
Lauren Stewart is Reader in Psychology at Goldsmiths, University of London, where she co-directs the MSc programme in Music, Mind and Brain. She took up her current lectureship at Goldsmiths in 2006 and in 2008 was awarded the Experimental Psychology Society Prize for distinguished research at an early career stage. She has received grants from the Economic and Social Research Council and the Leverhulme Trust and is associate editor of Psychomusicology: Music, Mind and Brains and Frontiers in Cognitive Science.

4. 16:15-16:30: Kan man se en lyd?
   Cecilie Møller, cand psych, phd-stud.

Intuitivt har vi opfattelsen af, at vi hører med ørerne og ser med øjnene, men den psykologiske opfattelse af lyd er ikke kun et resultat af de fysiske lydbølger, der rammer trommehinden. I dette oplæg vil vi se overraskende eksempler fra forskningen på hvordan det, vi hører, er påvirket af det, vi ser. Med neurovidenskabelige metoder er det muligt at undersøge, hvordan de visuelle og auditive systemer i hjernen arbejder sammen, og om visuelle cues kan gøre hjernen mere parat til at høre små forskelle i tonehøjde. Denne viden om betydningen af visuel information for opfattelsen af lyd kan anvendes pædagogisk i musikundervisningen såvel som klinisk inden for høreomsorgen.

Cecilie Møller har en baggrund som almen musiklærer (AM), uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2006. Sidenhen har hun uddannet sig til psykolog og er nu ansat som ph.d.-studerende på Psykologisk Institut, AU, på et projekt med titlen ”Multimodal Perception – en neurovidenskabelig undersøgelse af effekten af musikalsk træning på audiovisuelle interaktioner”. Projektet gennemføres i samarbejde med Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, AUH.

5. 16:30-16:45 “I Feel Good!” The Psychology of Groove (på engelsk) v/ Maria Witek, ph.d., post-doc

What is it about groove that makes us want to move? And why does it feel so good? The pleasure of music is rarely more apparent than in a dance club. But how do repetitive, yet complex rhythms of groove (e.g. funk, hip-hop, electronic dance music) integrate pleasure and body-movement? Here, I report from our rating surveys, body-movement recordings and neuroimaging research, which suggest that intermediate degrees of rhythmic complexity in groove optimise pleasure and desire to move. As few can resist the urge to tap their feet, bop their heads or get up and dance when they listen to groove, these insights contribute to our understanding of why music plays an important role in our lives.
Maria Witek is a postdoctoral research fellow at the Music in the Brain Group, Centre for Functional Integrative Neuroscience (CFIN), University of Aarhus. Here, she is continuing her doctoral project, completed at the University of Oxford in 2013, which investigated how complex, groove-based rhythms elicit desire to move and feelings of pleasure, using both empirical and theoretical approaches.