Adjunkt Morten Riis afsluttede sin Ph D med titlen Maskinens musik – en mediearkæologisk udgravning i 2012. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium og Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. Læs resumé neden for.

Formålet med undersøgelsen i denne Ph.d. afhandling er at udfolde mere dybdegående perspektiver omkring hvad, der udgør kernen i begrebet elek- tronisk musik. Dette gøres ved at give den fysiske materialitet en afgørende rolle i kontrast til den ellers mere symbolske forståelse af elektronisk musik, der synes at være herskende. Dette gøres ved at fokusere på følgende:

1)   Fysisk materialitet gennem en beskrivelse af maskiners musik gennem reparatørens øre.

2)   Programmerbarhed, tidslighed og forudbestemthed set i forhold til maskiners forudbestemte programmerbarhed og dennes fysiske udførsel set i lyset af begrebsdannelsen af perfekt tidslighed.

3)  Det imaginære, guddommelige og miniaturisering beskrevet i forhold til musikmaskinernes skiftende utopiske og dystopiske begrebsdannelser. En historie der inkluderer forestillinger omkring syntese, renhed og æterisk overbevisning.

Det hjemmebyggede mekaniske musikinstrument drevet af en dampmas- kine Steam Machine Music vil desuden blive brugt til at konceptualisere dybdegående spørgsmål omhandlende fundamentale aspekter af hvad det vil sige at komponere for, bygge og betjene maskine baseret musik. På grund af de omfattende referencer til musikhistoriens teknologiske opfindelser der leder frem mod, hvad vi i dag betegner som elektronisk musik, kan Steam Machine Music opfattes som en prototype af elektronisk musik.

 Metodik og teoridannelse

Den overordnede metode og dens teoretiske udgangspunkt er udfoldet indenfor den mediearkæologiske videnstradition, der til en vis udstrækning er udviklet fra den teoretiske konceptualisering, der stammer fra Foucaults Vidensarkæologien, der behandler diskontinuitet, kløfter og fravær, stilhed og brud i modsætning til den traditionelle historiske diskurs, der favoriserer en opfattelse af kontinuitet.

Den mediearkæologiske tilgang fremhæver cyklisk frem for kronologisk udvikling, hvilket står i kontrast til den vanlige måde at begrebsliggøre vores teknologisk kultur på, som en konstant udvikling fra det ene teknologiske gennembrud til det næste, som på sammen tid betyder, at ældre maskiner forældes og udgår af vores bevidsthed. Målet med den mediearkæologiske tilgang er ikke at negere ’virkeligheden’ indenfor den teknologiske udvikling, men snarer at balancere den i forhold til en bredere, mere multifacetteret social og kulturel forståelsesramme. Denne tilgang introducerer et skift fra den kronologiske positivistiske bestilling af medieteknologier, imod en flerlaget dynamisk historieopfattelse. I dette perspektiv bliver me- diearkæologien en kritik af den narrative mediehistorie, hvori kontinuitet er favoriseret frem for diskontinuitet.

Det metodiske og teoretiske grundlag er desuden stærkt influeret af den tyske mediearkæolog Wolfgang Ernsts arbejde, hvori han blandt andet beskriver en fremhævelse af det ikke-diskursive i sammenhæng med en accentuering af maskinens handlen, noget der muliggør en frisættelse fra de traditionelle narrative konventioner. Dette gøres fordi for mediearkæologen er medier ikke noget, der taler, men derimod noget der afvikler og handler, og ved at undersøge denne afvikling i detaljer, opnås en erkendelse af, at essensen af moderne digital kultur er netop diskontinuitet. Derudover udvikler Ernst konceptet det operative diagram, der udtrykkeligt er afhængigt af at betragte vores tekniske apparater igennem ingeniørens synspunkt. Opfattelsen af det operative diagram præsenterer desuden nogle komplekse problemer angående de mest fundamentale epistemologiske problemstillinger omhandlende repræsentation af materialitet og dets udførsel.

Steam Machine Music understreger desuden den operative materialitet hvori den kunstneriske hacking og rekonfigurationspraksis bliver særdeles vigtig i søgen efter ny viden omkring det moderne digitale liv vi lever. Og på den måde udvikler mediearkæologien sig fra en tekstmæssig metode, til en materiel metodik.

Maskine-musik gennem reparatørens øre

Mekaniske musikinstrumenter er valgt som cases på grund af deres historiske status som forældede medieobjekter, der på den måde tjener som et enestående eksempel på, hvordan en modhistorisk iscenesættelse kan bibringe en ny forståelse af den elektroniske musiks historie. En historie der forsøger at blotlægge en alternativ og bredere opfattelse af den fysiske musikmaskine. I denne søgen bliver dokumenter nøgleelementer i den arkæologiske undersøgelse, dokumenter, der består af undersøgelser af mekaniske musikinstrumenter, set gennem kilder, der går på tværs af den traditionelle historiefortælling, såsom forumarkiver og reparationsmanualer, sammenstillet med optagelser af disse instrumenter, der understreger skrøbeligheden og uregelmæssighederne i musikmaskinerne. Spilledåsereparatørens fysiske stoflighed er sammenlignelig med den materialitet, der findes i arbejdet med Steam Machine Music, en tilgang, der kan sammenlignes med en ingeniørmæssig faglighed, der tager udgangspunkt i den operative funktionalitet i maskinen. De arkæologiske fund, der gøres igennem denne udgravningsform, fokuserer primært på mekanismernes fysiske funktionalitet, men på samme tid bliver disse mekanismer også forsøgt placeret ind i et bredere epistemologisk perspektiv. Et perspektiv der konsekvent foreslår en ny forståelsesramme for kontrol og tidsbaserede mekanismer i en bre- dere sammenhæng.

Gennem en forståelse af teknologi som værende potentielt fejlbar åbner sig en begrebsdannelse, der fokuserer på den fysiske operative maskine i modsætning til den mere symbolske forståelse af teknologi og maskine- musik. Denne konceptualisering er desuden beskrevet i Ludwig Wittgen- steins sprogfilosofi, hvor forholdet mellem maskinen som symbol og maskinen som fysisk objekt bliver undersøgt gennem en opfattelse af hvorledes forudbestemte bevægelser i maskinen som symbol er bestemt og styret ud fra sprogets grammatiske regler.

Ud fra reparatørens beretninger bliver en bredere ontologi omhandlende sammenbruddet og uheldet foldet ud, hvori den teoretiske ramme omkring den operative maskine bliver udfoldet gennem Martin Heidegger og Paul Virilio.

Tidslighed

Opfattelsen af tidslighed bliver udviklet gennem den tilnærmede perfektion indenfor tidtagningsteknologier og dens diskursive forestilling, der udfolder sig til en forståelse og anerkendelse af en synkron forudbestemt opfattelse af brugen og forståelsen af moderne tidsbaserede medier. Om det er gennem implementeringen i informations- og kommunikationsteknologi eller i den mekaniske eller digitale udførsel af automatisk maskinemusik, er timing og tidslighed afgørende elementer. Men set fra reparatørens synspunkt inkluderende de fysiske problemer der opstår ved opretholdelsen af perfekt tidskontrol, bliver historien og forståelsesrammmen for den mekaniske og digitale musikmaskine en anden. Den udfolder sig på alternative måder, og vil ultimativt modsige sig den mere traditionelle forudbestemte symbolske opfattelse af teknologibaseret musik.

 Den imaginære maskine

I afhandlingen bliver opfattelsen af den imaginære musikmaskine desuden udfoldet igennem en iscenesættelse af den tilbagevendende mediearkæologiske sirene. I den sammenhæng bliver de imaginære medieapparater noget, der gnidningsløst krydser grænsen imellem det mytiske imaginære og faktiske tekniske apparater, for herved at bruge sirenen som teknisk opfindelse og metaforisk forbindelse i en undersøgelse af guddommeliggørelsen af musikmaskinerne i forhold til udfoldelsen af en mere mangeartet og udvidet forståelse af syntetisk lyd.

Redegørelsen for sirenen som imaginært tilbagevendende mediearkæologisk topos er desuden indrammet gennem en opfattelse af den indbyrdes vekslen mellem fravær og nærvær i en teknisk forstand. Dette ses blandt andet i Telharmoniets tænd og sluk kontakter, der kontrollerer den elektriske strøm, i de simple firkantpulser genereret i de første analoge computere og i synthesiserne produceret de sidste 40 år, bliver opfattelsen af brud central i den mediearkæologiske eksposition. Men også opfattet gennem en mere imaginær udlægning af sirenens mytologiske status bliver den vekslende skiften mellem sfærisk guddommelighed og budbringeren af død og ødelæggelse mimet i den tekniske sirenens topos i en mytisk imaginær (dys)/ utopisk anskuelse. Dette bliver udfoldet igennem en fortolkning af den guddommelige inkarnation og æteriske magiske associationer, der findes indlejret i det 17. og 18. århundredes musikmaskiner sammenstillet med det 20. århundredes utopiske maskinemanifestation indenfor elektronisk musik.

 Afsluttende bemærkninger

Den mediearkæologiske udgravning udført i denne afhandling er et forsøg på, ikke at definere elektronisk og maskine baseret musik, men i stedet at komme tættere på en mere rudimentær forståelse af forholdet mellem fysiske, symbolske og imaginære begrebsdannelser af maskinemusik. Hovedbegrebsliggørelsen af hvordan Steam Machine Music kan hjælpe os til at komme tættere på en udvidet forståelse af, hvad elektronisk musik er, bliver besvaret gennem en heterogen tværgående mediearkæologisk ekspo- sition, der fremstiller musikmaskinen som en multifacetteret helhed, hvori der udfoldes en kompleks skiften mellem fysisk materiale, symbolsk for- udbestemthed og guddommelig metaforisk anskuelse. Denne afhandlings hovedbidrag ligger ikke i en teoretisk redegørelse af forskellige læsninger af eksempelvis Heidegger, Wittgenstein og Foucault, men derimod i brugen af disses filosofiske idéer i en musikalsk teknologisk iscenesættelse, hvori epistemologiske og ontologiske spørgsmål åbner op for ny indsigt og viden omkring elektronisk musik.

Udgivelser

Peer-reviewed
Riis, M., Andersen, C. U., & Pold, S. (2014). A Dialogue on Cassette Tapes and their Memories.

Riis, M. (2014). Operative magnetics: a transarchaeological excavation. Trans-What symposium, Conference proceedings, Berlin, Germany.

Riis, M. (2013). The Switch of Carpentry – Memories from a Cassette Tape Recorder. Re-new festival, Conference proceedings. (pp. 124-127) Copenhagen, Denmark.

Riis, M. (2013). The media archaeological repairman. Organised Sound 18(3) (pp 255 – 265).

Riis, M. (2012). An Interview with The Steam Engine. In C. U. Andersen & G. Cox (Eds.), World of the News – The world’s greatest peer-reviewed newspaper of in/compatible research (pp. 19). Berlin, Germany: Transmediale/resource for transmedial culture & Digital Aesthetics Research Centre.

Riis, M. (2011). The Interface and the Machine. In C. U. Andersen & G. Cox (Eds.), Public Interfaces – Peer-reviewed newspaper (pp. 14-15). Aarhus, Denmark: Digital Aesthetics Research Center & Center for Digital Urban Living, Aarhus University.

Riis, M. (2011). Machine Music Through The Ears Of The Repairman. Paper presented at ISEA 2011, Istanbul, Turkey.

Breinbjerg, M., Riis, M. S., Ebsen, T., & Lunding, R. B. (2011). Interfacing CO2: the villain of climate change. Paper presented at the OzCHI 2011, Canberra, Australia.

Breinbjerg, M., Riis, M. S., Ebsen, T., & Lunding, R. B. (2010). Experiencing the non-sensuous: on measurement, representation and conception in urban art installations. Paper presented at the Proceedings of the 6th Nordic Conference on Human-Computer Interaction: Extending Boundaries, Reykjavik, Iceland.

Non Peer-reviewed

Riis, M. (2014). Det ukendte fællesskabs floskler. Seismograf/DMT, Copenhagen, Denmark. S. K. Groth (Ed.).

Riis, M. (2013). SYSTEMICS #2: AS WE MAY THINK (OR, THE NEXT WORLD LIBRARY)- Tekno-utopiens virkelighed. Seismograf/DMT, Copenhagen, Denmark. S. K. Groth (Ed.)

Riis, M. (2013). Reparatørens maskiner. Kulturo, 36(19), pp 40-49.

Riis, M. (2013). Auxiliary Backup. Seismograf/DMT, Copenhagen, Denmark. S. K. Groth (Ed.)

Riis, M. (2013). Lyden af i morgen er lyden af i går. Seismograf/DMT, Copenhagen, Denmark. S. K. Groth (Ed.) Retrieved 5 May, 2013, from 

Riis, M. (2013). Lyden af statisk elektricitet. Seismograf/DMT, Copenhagen, Denmark. S. K. Groth (Ed.) Retrieved 5 May, 2013, from 

Riis, M. (2012). Den fejlende musikmaskine Instrumentmagerne. Seismograf/DMT, Copenhagen, Denmark. S. K. Groth (Ed.) Retrieved 13 May, 2012, from 

Riis, M., Olesen, J., & Siegel, W. (2012). Electronic Music Produced at DIEM 1987-2012 [Audio-CD with booklet]: Dacapo.

Riis, M. S. (2010). The machine – From divine utopia to everyday gadget. Paper presented at Aesthetic eruptions of the digital, Århus, Denmark.

Riis, M. (2009). ab.c – Aarhus Berlin Crush. DMT : Dansk musik tidsskrift, 83(November 09), 8-10.

Riis, M. (2009). Hvor er innovationen? In T. Schelle, K. G. Dal & N. Rosing-Schow (Eds.), Noter til musiklivet (Vol. 1, pp. 5). Copenhagen: Dansk Komponist Forening.