CI-brugeres glæde ved musik.

Her er en poster som beskriver resultatet af en stor spørgeskemaundersøgelse vi gennemførte i 2011 om voksne CI-brugeres brug af og glæde ved musik. Poster er på engelsk og blev præsenteret ved International Symposium of Auditory and Audiological Research (ISAAR) i Nyborg, august 2013.
Resumé: Af 250 adspurgte svarede 163. Det giver en svarprocent på 65. Vi brugte 3 spørgeskemaer: 1. En fordansket udgave af et spørgeskema udviklet i IOWA, som undersøger CI brugeres musikalske lyttevaner og glæde ved musik. 2. SF 36 og Glasgow Benefit Inventory som begge undersøger almen livskvalitet og efter implantationen. Respondenternes musikalske baggrund blev belyst i undersøgelsen og svarede fint overens med den man finder blandt normalthørende. CI brugerne lyttede markant mindre til musik efter de havde fået CI end før deres høretab. Dette er også vist i en lignende undersøgelse i USA. CI-brugerne beskriver lyden af musik forholdsvist positivt når de skal angive det på en skala mellem 0 og 10 (ubehageligt/behageliget, mekanisk/naturligt, sløret/klart). Gennemsnittet af disse angivelser lå på 5.6 (5 ville være neutral). Efter at have modtaget deres implantat er CI brugernes glæde ved musik ændret. 19 % synes musik er mindre behageligt end før deres høretab og finder ingen glæde ved musik. 37 % siger at musik ikke er så behageligt som før deres høretab men foretrækker det frem for slet ingen musik. 44% synes at musik lyder lige så behageligt som eller mere behageligt før deres høretab. Af andre faktorer der er det kun evnen til at tale i telefon viser en signifikant positiv sammenhæng med glæde ved musik. D.v.s. at de CI-brugere der fortæller at de er i stand til at tale i telefon for de flestes vedkommende også er de der er i stand til at finde glæde ved musik. Vi fandt en negativ sammenhæng mellem alder og glæde ved musik. D.v.s. at yngre CI brugere ser ud til at have større glæde ved musik med deres CI end ældre. Endelig viste undersøgelsen også at der ser ud til at være en vis sammenhæng mellem glæde ved og udbytte af musik med CI og niveauet for livskvalitet.     (Hent som pdf)

Aspects of music with CIs_FIN_REV_ALT