OPSUMMERING

IT i musikundervisningen – et udviklingsprojekt i Region Midtjylland.

Baggrund
IT-teknologi vinder i stigende grad indpas som værktøj i undervisningen, bl. a. i kraft af computerprogrammer, der træner elever i deres faglige udvikling inden for fx matematik, sprog, stavning m.m. Mange af disse programmer er web-baserede og kan tilgås gratis online. På det formelle plan har regeringen og Kommunernes Landsforening i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi udstukket retningslinjerne for folkeskolens digitale udvikling frem mod 2015. Hensigten er, at alle skoler formulerer klare mål for brug af IT i undervisningen, har stabile trådløse netværk og erstatter fotokopier og lærebøger med digitale læremidler. På mange gymnasier er der indført ”papirløse klasser”, hvor alle undervisningsmaterialer er elektroniske og hvor alle skriftlige afleveringer sker ved upload af elektroniske dokumenter eller medier. Endvidere er fjernundervisning indført på universiteterne ved hjælp af digitale forelæsninger og ”Learning Management Systems”, som gør det muligt at modtage vejledning og undervisning via internettet.

Musikskolerne er ikke omfattet af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi; faktisk er ordet musik slet ikke at finde i strategien. Det er dermed op til den enkelte musikskole at fastlægge sin digitaliseringsstrategi, hvilket indtil videre har betydet, at musikskolernes faglige IT-profil hovedsagligt tegnes af enkelte særligt interesserede og IT-kompetente lærere. Det er på mange måder ærgerligt, eftersom også musikundervisningen kan drage stor fordel af de mange anvendelsesmuligheder, som computere, smartphones, tablets og internettet tilbyder. For eksempel muligheden for at gøre elevernes øvning mellem lektionerne sjovere og mere motiverende ved hjælp af lyd- og  videofiler eller særlige programmer udviklet til øvebrug.

Konkurrence fra internettet
Den digitale virkelighed indebærer at tjenester som YouTube bugner med videoer, hvor musikentusiaster giver undervisning i alt fra altsaxofon til xylofon. Langt det meste er af tvivlsom kvalitet såvel teknisk som musikfagligt. Men noget af videomaterialet har et højt musikfagligt niveau, og for mange potentielle musikskolebrugere melder spørgsmålet sig måske, om man ikke kan spare udgiften og ”bare bruge nettet”. Denne konkurrence fra internettet er en omstændighed, som musikskolerne bliver nødt til at forholde sig til.

De digitalt indfødte
En anden omstændighed som udfordrer musikskolerne er den, at de nye generationer af unge er ”digitalt indfødte” (hør evt. Marc Prensky tale om digital natives) og i fuldstændig symbiose med internettet og computere. For eksempel viser en nylig undersøgelse (Danskernes kulturvaner), at 80 % af de 15-19-årige hører musik ved gratis streaming gennem tjenester som Spotify, YouTube og Bib-Zoom. Kun 34 % hører musik på CD. For fortsat at tiltrække elever er det vigtigt, at musikskolerne udvikler strategier, der sigter mod at integrere musikteknologiske værktøjer, elektronisk kommunikation, elektroniske materialer og elektronisk læring i deres udbud. At dette kræver en udbygning af de tekniske faciliteter på musikskolerne og kvalificering af lærernes musikfaglige IT-kompetencer er indlysende.

Musikkonservatoriernes udfordring
Musikkonservatorierne, som uddanner de fremtidige musiklærere, har også en opgave med at sørge for, at deres kandidater har de nødvendige IT-færdigheder til kompetent at kunne inddrage dem i både solo- og holdundervisning. Det kræver at også konservatorierne udvikler IT-strategier, og skaber mulighed for at underviserne kan udvikle deres IT-kompetencer.

Eksisterende initiativer
Det bør her nævnes, at der selvfølgelig iværksættes mange lokale initiativer. Vesthimmerlands Kulturskole har pr. august 2012 udstyret alle lærere med en iPad og etableret internetadgang for alle undervisere. Ifølge musikskolen er formålet med iPad’en bl. a. at kunne bruge internettet aktivt og optage og dele videosekvenser fra undervisningen. Et andet større initiativ er udviklingen af et socialt netværk for musikskolerne. Projektet, som har fået navnet Sinus, er støttet af Videncenter for musik i region Midt og har til formål at skabe mulighed for, at musikskoleelever kan kommunikere med andre musikskoleelever, hente materiale, uploade video og lyd – en slags musikskole-facebook.  Læs mere om Sinus her.

Udviklingsprojektets formål
Dette udviklingsprojekt undersøger de forskellige muligheder for at inddrage elektroniske hjælpemidler og materialer i musikundervisningen samt bruge internettet som platform for materialedeling og kommunikation. Udgangspunktet er undervisningen i musikskoler, men projektet kan lige så vel være relevant for musikundervisning i skoler, gymnasier og på musikkonservatorier. Ved at kortlægge den eksisterende praksis ” i marken”, skal projektet prøve at identificere de programmer, apps, tjenester o.s.v., som med succes finder anvendelse i musikundervisningsøjemed. Desuden er det målet, at projektet kan beskrive og udvikle kurser, som kan give musikskolelærere grundlæggende færdigheder i brug af musikteknologiske værktøjer. Målet er ikke, at det fysiske møde mellem lærer og elev skal erstattes af computerbaseret undervisning, men tværtimod at supplere undervisningen, så denne kan blive mere tidssvarende, motiverende og ikke mindst langtidsholdbar gennem inddragelse af IT.

Spørgeskemaundersøgelse
For at få et indtryk af den aktuelle status på udbredelsen af IT i musikundervisningen gennemførte vi i oktober 2011 en online spørgeskemaundersøgelse blandt musikskolelærerne i region Midt. Spørgeskemaet stillede en række spørgsmål om 1) respondenternes tilhørsforhold, alder, primær musikalsk genre, undervisningserfaring m.m., 2) computererfaring, IT-faciliteter på arbejdspladsen m.m., 3) anvendelse af elektroniske materialer, brug af software og metoder til deling af materiale med elever.

Respondenter
250 besvarede skemaet (132m, 115 k), hvilket gav en besvarelse på ca. 39%. Alle 19 skoler var repræsenteret med Aarhus, Viborg, Laura og Skanderborg musikskoler som største bidragydere. Gennemsnitsalderen var ca. 46 år og undervisningserfaring var jævnt fordelt med et gennemsnit på ca.15 år. Langt de fleste respondenter underviser i klaver, guitar og sang ligesom et flertal tilkendegiver, at de underviser i flere genrer. 91 angiver ”rytmisk” mod 35 ”klassisk” – 122 angiver begge genrer. 41 angiver folkemusik og 44 hørelære/teori. 34 angiver ”andet ”som fx kan være musical, børnemusik, underholdning, brugsklaver, musik på computer el. lign. Det skal bemærkes, at det var muligt at sætte kryds ved flere genrer/fag. Hvordan de 61 % af musiklærerne der ikke svarede på skemaet fordeler sig, kan vi af gode grunde ikke vide. Det er muligt, at der er en større andel af musikskolelærere uden erfaring med brug af IT i musikundervisningen i gruppen af non-respondenter. Dels fordi manglende viden på området måske får nogle til at tænke at de ikke kan bidrage med noget, dels fordi undersøgelsen ikke var anonym og man derfor risikerede at eksponere sin manglende erfaring. For de flestes vedkommende har det dog nok været et spørgsmål om at finde tiden midt i en travl hverdag. I det følgende antages det at besvarelserne er repræsentative.

Computererfaring, platform og netadgang
På spørgsmålet om niveau for computerkendskab betegner 39 % sig som erfarne, 20 % som meget erfarne og 10 % som særdeles erfarne computerbrugere. 26 % tilkendegav at de havde lidt computererfaring, mens kun 3 % havde ingen erfaring. To ud af tre musikskolelærere er med andre ord erfarne eller meget erfarne computerbrugere. Da spørgsmålet handler om computererfaring generelt fortæller svarene dog ikke noget om specifik erfaring med musikteknologi. En sammenhængsanalyse viser, at signifikant flere mænd end kvinder, flere yngre end ældre og flere ”rytmiske” end ”klassiske” betegner sig selv som erfarne eller meget erfarne computerbrugere.

Halvdelen af musiklærerne bruger en bærbar computer, 15 % en stationær og 25 % begge slags. 5 % bruger en smartphone, 4 % en tablet (iPad) og 1% en iPod. 59 % bruger Windows som platform, 37 % bruger Mac/Apple og 3 % bruger Linux. 15 % bruger flere platforme. Globalt er fordelingen mellem Windows og Mac ca. 90/10, så der er markant flere Mac-brugere blandt musiklærere end i den brede befolkning.

21 % af musiklærerne har adgang til en computer i deres undervisningslokale, 74 % har ikke, mens 5 % har delvis adgang. Dette afspejles i at 56 % tilkendegiver, at de bruger deres egen computer i undervisningen mod 44 % der ikke gør. Det er således mere end halvdelen af musiklærerne, der stiller deres private computer til rådighed i tjenesten, hvilket må siges at være en høj andel.

Hvad angår internetadgang har 58 % adgang fra deres undervisningslokale. 25 % har ikke, 13 % har delvis adgang og 4 % ved ikke om de har. Af de der har internetadgang har 84 % trådløs adgang og 16 % med kabel. Der er med andre ord et stykke vej endnu, inden musikskolerne er fuldt dækket ind med internetadgang (10/2011). Dette hænger naturligvis sammen med, at mange musikskoler underviser decentralt på folkeskoler, hvor der i mange tilfælde endnu ikke er etableret internetadgang. Kommentarer som ”stjæler fra nærliggende bibliotek”, ”ja, de to gange om året det virker”, ”bruger 3G. WiFi skulle være på trapperne”, ”ja men det fungerer ikke særlig godt” og ”nej, men ind i mellem medbringer jeg selv mobil internetforbindelse” vidner om at situationen på dette område af mange opleves utilfredsstillende.

På spørgsmålet om hvor stor betydning det ville have at få internetadgang svarer 22 %  ”stor” el. ”særdeles stor”. 79 %, altså et stort flertal, svarer ”nogen betydning” el. ”uden betydning”.  Behovet for at få internetadgang opleves med andre ord ikke som presserende blandt de lærere der mangler den.

Undervisningsmaterialer
Stort set alle musikskolelærere anvender undervisningsmaterialer i form af noder eller ark i deres undervisning, typisk i form af fotokopier, prints og originaler. 43 % svarer at de bruger elektroniske materialer også. 68 % bruger computerteknologi til fremstilling af noder/ark, mens 32 % skriver i hånden. Nogle få bruger begge metoder. Adspurgt om hvilket program de anvender til fremstilling af noder, angiver 60 % Sibelius og 9 % Finale. Derudover angives en lang række programmer som Word, Excel, Logic, Cubase, Primus, Musicator, Band-in-a-box m. fl. Sibelius er dermed klart dominerende på dette marked.

92 % af musiklærerne i undersøgelsen udleverer deres materiale i fysisk kopi.42 % vedhæfter til email. Mange gør m.a. o. begge dele. I kategorien ”Andet” gives bl. a. disse kommentarer: “printer selv med medbragt printer”, ”har oprettet en undervisnings-Gmail som fælles platform = “hjemmeside”, ”Guitarprolink – Bluetooth til deres telefoner mm”, ”har bygget noget software så eleverne selv kan logge ind og hente deres noder m.m.”, ”eleverne har hver deres personlige dropbox”. Svarene vidner om stor kreativitet og selvfølgelig også om et behov for en mere organiseret platform for deling af elektroniske materialer.

MIDI-filer
MIDI er en programkode, der bruges til at udveksle musik i et digitalt format. Født i de tidlige 80’ere har den vist sig at være sejlivet. Sequensere som Logic og Cubase og nodeskrivningsprogrammer som Finale og Sibelius er alle baseret på MIDI. Standard MIDI-filer (SMF) rummer ofte gengivelser af sange fra hitlisterne og er vidt udbredt på internettet både gratis og til salg. Men også værker inden for jazz og klassisk musik findes i MIDI-format (fx http://www.classicalarchives.com ) . De er praktiske fordi de kan afspilles på alle computere, har en beskeden størrelse og kan redigeres efter ønske. Ulempen er at musikken tit er mekanisk og lydgengivelsen ofte præget af de tvivlsomme lyde der er på computernes interne lydkort (se evt. her for en løsning på det problem http://www.indigo2.dk/info/softsynth.htm) . Hvis man kan se bort fra det, kan MIDI-filer være interessante i forb. m. musikundervisning på flere måder. Fx til øvebrug, hvor læreren kan sætte nummeret ned i tempo og lave ”minus-one”- udgaver som eleven kan spille til. De fleste nodeprogrammer kan importere MIDI-filer, hvorved man kan springe det trivielle arbejde med at skrive noderne ind fra grunden over.   Dermed er det muligt at bruge en MIDI-fil som grundlag for fx leadsheets eller større arrangementer (se Arne Dichs indlæg her og www.dichmusik.dk .)

22 % af musiklærerne anvender MIDI-filer i forb. m. deres undervisning, 78 % gør ikke. Halvdelen bruger MIDI til at illustrere en sang eller et stykke og halvdelen bruger MIDI-filer til akkompagnement (fx som Minus-One). Mange af dem er de samme. To tredjedele af MIDI-brugerne fremstiller selv MIDI-filer til deres elever. Typisk i programmer som Logic, Cubase, Garage band, Band-in-a-Box, Sibelius m. fl. Det er i den forbindelse interessant at ingen nævner SmartMusic, som er et computerbaseret øveprogram, hvor eleverne kan spille sammen med orkester- eller klaverakkompagnement, mens de læser noderne på skærmen. Programmet bruger ikke direkte MIDI-filer, men er baseret på MIDI-teknologi. Det er således muligt at eksportere arrangementer fra Finale til SmartMusic. Det er også ganske få der nævner Sibelius’ gratis softwareafspiller Scorch, som kan afspille sibeliusarrangementer med mulighed for at ændre tempo og toneart. Begge muligheder vil være særligt relevante inden for undervisningen i klassisk musik, hvor tilstedeværelsen af akkompagnement formentlig vil kunne motivere eleven yderligere.

Undervisningsmateriale i form af lyd
Spørgeskemaet spurgte musiklærerne ”Anvender du undervisningsmateriale i form af lyd?”.  Af de 250 besvarelser svarede 75 % ”ja” og 25 % ”nej”. Cd-afspiller, computer og internet er den mest almindelige lydkilde, mens 1/3 bruger mp3-afspiller eller mobiltelefon. 78 % giver deres elever adgang til filerne uden for undervisningstiden. Dette sker på et utal af måder: Vedhæftet mail, USB-stik, link (YouTube, drop-box), via hjemmeside, optagelse på elevens mobil, intranet, yousendit m.m. Halvdelen af de der anvender lyd fremstiller selv deres lydfiler. Det foregår typisk ved hjælp af computersoftware. Andre bruger digitale optagere (fx Zoom) eller har eget studie. Enkelte angiver, at de lader eleverne selv optage med deres mobiltelefoner.

Det er et stort flertal af musiklærere der bruger lyd som hjælpemiddel i musikundervisningen og som altså ser det som et relevant supplement til elevens forståelse af den musik der arbejdes med, eller som støtte og inspiration til øvning. En del angiver at de henviser eleverne til at høre musikken på YouTube, hvilket demonstrerer at internettet allerede er i anvendelse som kilde til at høre musikken. Adspurgt om baggrunden for at de ikke selv fremstiller lydmateriale, svarer flere at de ikke har de fornødne færdigheder eller ikke har tid til at sætte sig ind i det. Der fornemmes ikke nogen særlig modvilje mod brug af lyd som supplement i undervisningen blandt kommentarerne.

Undervisningsmateriale i form af video
I sin lancering af tiltaget med at udstyre lærere med en iPad, skriver Vesthimmerlands Kulturskole bl. a: ”Vores elever vil for eksempel kunne få sendt en lille video fra deres egen undervisning, hvor deres lærer demonstrerer en fingersætning eller en frasering – direkte til deres e-mail konto.” Dette er et eksempel på, at ideen om videoer som hjælpemiddel i musikundervisningen vinder indpas. Om metoden er mere relevant inden for undervisningen i rytmisk musik, som traditionelt baserer sig på auditiv overlevering end inden for den klassiske musik, hvor brug og forståelse af noder er helt essentiel, kan utvivlsomt diskuteres. Umiddelbart forekommer det indlysende, at begge former kan drage nytte af video som et supplerende didaktisk hjælpemiddel.

Spørgeskemaundersøgelsen viser at 26 % anvender video mens 74 % ikke gør det. Næsten tre fjerdedele heraf angiver, at de bruger internetvideo som fx YouTube. Hvor vidt det i disse tilfælde overvejende er lyden fra videoen der bruges, eller om billederne også bruges til fx at studere tekniske detaljer, er ikke til at vide. Formentlig en kombination af de to. 33 % af de der anvender video fremstiller også selv videoer – oftest med mobiltelefon eller digitalkamera som værktøj. De fleste bruger iMovie, som er MAC-baseret, til at redigere deres videoer. Adspurgt om baggrunden for ikke at inddrage video i undervisningen, har musiklærerne mange forskellige svar. ”Undervisningstiden er for kort”, ” vi spiller aktivt, og jeg prioriterer aktiveringen” og ” Det er tidskrævende, men vil ikke udelukke jeg kommer til det” er kommentarer, der vidner om at det kan være svært at passe ind i de snævre tidsrammer.

Videndelingseminar
Som en udløber af spørgeskemaundersøgelsen afholdtes lørdag d. 9. juni, 2012 et videndelingseminar om IT-støttet musikundervisning. Formålet var at samle musikskolelærere med særlige IT-færdigheder og praktiske erfaringer inden for området m. h. på at udveksle viden med de øvrige deltagere og i et længere perspektiv dele den med lærere på musikskolerne. Deltagere var musikskolelærere, som i deres besvarelser havde tilkendegivet særlig interesse for og erfaring med IT i musikundervisningen. Udover en omfattende erfaring inden for området repræsenterede deltagerne også forskellige fagområder (hovedinstrument, holdfag), forskellige musikskoler og forskellige IT-specialiteter. Derudover deltog tidligere docent ved DJM Arne Dich, musikskoleleder Julie Heebøl, projektleder for Sinus, koordinator for musikskolenetværket Sinus Jan Flindt, afdelingsleder v. Viborg Musikskole Allan Morell og lærer i guitar, bas m.v. v. Struer Musikskole Ulrik Andersen samt projektkoordinator, docent Bjørn Petersen.

Lærerrollens forandring
En af seminarets hovederkendelser var, at lærerrollen er under kraftig forandring. Mens en musiklærers kompetenceprofil hidtil har været baseret på tekniske, musikalske og pædagogiske færdigheder og en rolle som underviser fordres der i stigende grad IT-færdigheder i tilgift, samtidig med at underviserrollen bevæger sig mere i retning af vejleder eller coach.

Der tegnede sig flere temaer på seminaret.  I det følgende opsummeres de væsentligste af disse. Læs de fyldige referater her.

Noder

• brug af MIDI-filer fra nettet som genvej til arrangementer og hurtige rearrangementer v.h af særlige funktioner i Sibelius (Arne Dich)
• brug af Sibelius’ gratis afspiller Scorch til elevers forberedelse af fx korstemmer (Søren Jepsen)
• Guitar Pro – tabulatur og noder til guitar/bas – stort materiale tilgængeligt på nettet (Carsten Honoré, Christian Alvad)
• Forscore – nodefremviser (pdf) til iPhone/iPad (Roberto Sarno)

Lyd

• Brug af USB-lydkort til forbedring af MIDI og audiolyd (Carsten Honoré)
• Optimering af optagelse på iPhone med ekstern mikrofon (Steen Allan Jacobsen)
• Soundforge/Audacity lydredigering – bl. a. til transponering af musikstykker til mere velegnet toneart (Carsten Honoré)
• Gratis softsynthesizere til undervisning i lydsyntese (Søren Jepsen)

Video

• Zoom – håndholdt minioptager til dokumentation/formidling af anvisninger (Carsten Honoré)
• Smartphones – elever optager selv videoer af læreren til øvebrug (flere)
• iPads – brug af iPad’ens indbyggede videooptager (Roberto Sarno)
• Screenflow – optager aktiviteten på computerskærmen m. museklik, tasteklik m.v. til brug for undervisning I computermusik (Peter Jessen)
• YouTube upload af undervisningsvideo – begrænset adgang via særligt link (Flemming Giese)

Integration med andre digitale medier

• Den Kreative Skole i Silkeborg bruger computerteknologien som kreative værktøjer ikke kun til produktion af musik, men også visuals og animation. Technicolor Dream er en kreativ workshop for unge, som arrangeres I samarbejde med gymnasier og skoler (Flemming Giese)

Akkompagnement

• Ableton live til støtte for trommeundervisning – fleksibel musikproduktion “on the fly” (Peter Jessen)
• iRealbook – minus one app, der som Band-in-a-box kan akkompagnere I forskellige stilarter. Stort katalog af sange tilgængeligt online.

Materialedeling

• G-mail-konto med mailsystem og søgefunktion (Benny Morthorst)
• Dropbox (flere)
• Blogger – blogplatform med mulighed for fildownload, videodokumentation m.m. (Flemming Giese)
• Speedadmin – særligt konference og planlægningsværktøj udviklet til musikskoler (Søren Jepsen)

Fjernundervisning

• mulighed for at undervise via en Skype-forbindelse (Roberto Sarno)
• distance learning gennem konferenceanlæg (Polycom) (Bjørn Petersen)

Anbefalinger
Følgende anbefalinger til opkvalificering af musikskolernes IT-faciliteter blev givet på seminaret:

Det skal tilstræbes at der i alle undervisningslokale er adgang til

• stabilt adgangspunkt til netværk
• skærm/projektor
• velegnet lydanlæg
• Printer

Efteruddannelse
Deltagerne på videndelingseminaret var enige om, at en opkvalificering af IT-kompetencerne på musikskoleområdet kræver efteruddannelse af lærerne, hvilket er i fuld overensstemmelse med dette projekts mål om at foreslå og beskrive kurser for musikskolelærere i grundlæggende brug af musikteknologi. Der er forskellige modeller for hvordan dette kan finde sted. En de mere nærliggende – også under indtryk af den geografiske spredning  – kunne være at tilrettelægge kurserne som fjernundervisning med DJM som vært. DJM satser på fjernundervisning som en del af tilbuddet til både interne og eksterne studerende og har udover de tekniske faciliteter også allerede en del praktisk erfaring med denne form. Hvordan en sådan kursusrække kan finansieres er i skrivende stund uvist, men det kunne muligvis ske gennem ekstern finansiering.

Ophavsret
Problematikken omkring ophavsret har ikke været berørt særskilt i denne undersøgelse eller indgået i projektet. Det er dog indlysende at den øgede implementering af musikteknologi stiller ophavsretsproblematikken i et nyt lys. I den forbindelse er det meget positivt at kunne nævne, at det i forbindelse med oprettelsen af Sinus –netværket er lykkedes folkene bag – med koordinator Jan Flindt i spidsen at forhandle sig frem til en aftale med både Copydan og Koda om brugen af medier på netværket. Detaljerne i aftalen er i skrivende stund ikke fuldt offentlige, men den er et meget positivt første skridt i retning af en større gennemskuelighed og klarhed på dette vigtige område.

 

Bjørn Petersen, Det Jyske Musikkonservatorium, april 2013.