Samarbejdsprojekt ml. Det Jyske Musikkonservatorium, musikskolerne i Region MIDT, og Videnscenter for musik
8. Flemming Giese – Technicolor Dream
Flemming Giese er lærer i guitar, bas, sammenspil og E-musik m.m. ved Den Kreative Skole i Silkeborg. Udover sin baggrund som musiker og musiklærer er Flemming også mangeårig bruger af IT i kreative projekter. Flemming begyndte med at vise sit eget site, hvor han allerede havde uploadet videoer fra dagens seminar. Han bruger værktøjet Blogger, som er en gratis blogplatform, som stilles til rådighed gennem Google. Ved at uploade billeder og video fra sin undervisning, giver han både elever og forældre mulighed for at følge med i det der foregår samt stille spørgsmål.
Flemming fortsatte med at fortælle om sit arbejde med IT og kreativitet. Efter hans opfattelse er computeren det mest kreative instrument, der nogen sinde er skabt og han ser den som en naturlig udvikling i rækken af andre instrumenter, der er skabt gennem tiden – klaveret, saxofonen, elguitaren, synthesizeren.
Flemming er særligt optaget af krydsfeltet, hvor de forskellige kunstneriske udtryksformer mødes i det kreative arbejde med computeren. Han fortalte om projektet A Technicolor Dream part 2, som er et workshopsamarbejde med skoler, gymnasier m.m., hvor musik, lyd, visuals og animation udvikles på computerbasis. Workshoppen blev afholdt første gang 30. september 2011 og havde bl. a. vejledning af gruppen Dark Matters, som producerer Visuals for bl. a. Kashmir og DR. Endvidere viste elever fra Tonespace-uddannelsen hvordan man producerer soundscapes med programmet Lydfelt.
Se også flyer om A Technicolor Dream part 3, som afholdes d. 8/11 for lærere og ledere og d. 9/11 for elever. Begge målgrupper er for musikskoler, kulturskoler, gymnasier, ungdomsskoler og skoler: 120521__A Tech Dream Part 3_Info_Small
Flemming fortalte også om Mac Music box, som han selv har designet i samarbejde med Anker Cases. Ideen er en musikalsk arbejdsstation der kan flyttes. Der skal bare et strømstik til, så er man klar til at producere musik. Se mere her: http://numbernine.dk/MMB .