CD’er

Bjørn Petersen har medvirket på en lang række indspilninger som bassist, korsanger og arrangør. Her er links til nogle af CD’erne.
1. Karsten Holm og Cohen-trioen – Back on Boogie Street. Dette er musikken som er del af en koncertfortælling med titlen Cohen i Kirken, som turnerer i landets kirker. Under koncerten fortælles historien om Leonard Cohen, hans liv, hans depressioner og sceneskræk og især hans musik. CD’en er indspillet i Finland Studiet med Jacob Schødt Worm som tekniker og medproducer. Al musikken er arrangeret og produceret af orkesteret. Bjørn medvirker på kontrabas, ukulelebas, harmonium, mundharpe og kor.

2. Rune Herholdt & the Gospel Brothers – People get Ready.
CD’en er indspillet i Finland Studiet med Jacob Schødt Worm som tekniker og medproducer. Al musikken er arrangeret og produceret af orkesteret. Gæstesolister på pladen er Uffe Steen, Lene Nørrelykke, Gregory Boyd, Johs Nørrelykke, Palle Hjorth, Lasse Høj Jakobsen og Jacob Vendt. Bjørn medvirker på kontrabas, elbas og kor.

3. Karsten Holm og Cash trioen – Ring of Fire. Dette er musikken som er del af en koncertfortælling med titlen Cash i Kirken, som turnerer i landets kirker. Under koncerten fortælles historien om Johnny Cash, hans op- og nedture, hans ægteskaber og især hans musik. CD’en er indspillet i Finland Studiet med Jacob Schødt Worm som tekniker og medproducer. Al musikken er arrangeret og produceret af orkesteret. Bjørn medvirker på kontrabas, Höfner-bas, jødeharpe, melodika og kor.

4. Claude Chichon et son Orchestre – Prendre les Temps
Bjørn spiller kontrabas på Claudes CD med egne sange på fransk fra 2008. Desuden har han skrevet blæserarrangementer til 4 af sangene. Et væld af gode aarhusianske musikere medvirker også, heriblandt Ulrik Bust, Rasmus Bøgelund, Nikolaj Bøgelund, Kristian Lassen m. fl.

5. I 90’erne spillede jeg acid-jazz med Jacob Elvstrøm Quartet (JEQ). Inspirationen stammede fra Lou Donaldson og andre fra den den legendariske Soul-Jazz æra. Dette er en liveindspilning fra Copenhagen Jazz House i 1995 udgivet som “Live at Copenhagen Jazzhouse”. Jakob Elvstrøm spiller alt-sax og synger/rapper m.m., Lars Møllenberg spiller trommer og synger kor, Ulrik Spang-Hanssen spiller Hammond B3 og synger kor og Bjørn Bønne Petersen spiller el-bas og synger kor.

6. Dette er JEQs mini-CD fra 1997 “Take Off”. Seks funknumre alle skrevet af Jakob Elvstrøm og arrangeret af orkesteret.

7. Dette er JEQs sidste CD fra 2005 “The Party Aint Over Yet”. 11 svedige funknumre hvoraf 9 er skrevet af Jakob Elvstrøm og arrangeret af orkesteret.

8. I 80’erne spillede jeg med Bachelor Boys sammen med Lars Brinck (keyboards, kor), Svend Eeg (trommer, kor) og Karsten Holm (leadvokal). Vi indspillede CD’en “Bachelor Boys” optaget live på Fatter Eskil i Aarhus. Stilen var stærkt inspireret af Rhthm’nblues genren med vokalgrupper som The Coasters som et af forbillederne. Masser af firstemmig sang. Christian Vuust spiller saxofon og Carsten Ingemann spiller guitar.
Jeg skrev en enkelt sang “It’s hard to say goodbye”, som kom med Karsten Holms solo-CD Memories are made of this. Ivan Sørensen fra Gnags var tilfældigvis i studiet da vi indspillede og han leverede en forrygende solo bare på øret. Hvis ikke sangen er et mesterværk kan man høre den alene for at nyde soloen.

8. I 2010 arbejdede jeg sammen med Carsten Knudsen og spillede en del jobs. Jeg medvirkede på hans album På Vej Mod De Høje Tindinger.